Nordea: Fortsat lagt op til renteforhøjelse i juli
ECB valgte at fastholde den toneangivende rentesats på de nuværende 1,25% på dagens rentemøde.
Nordea fastslår, at der fortsat er lagt op til en renteforhøjelse i juli.
- Chefen for ECB udtalte på det efterfølgende pressemøde, at ECB vil udvise stærk overvågenhed overfor inflationen, hvilket normalt er kodeordet for renteforhøjelser ved det næstkommende rentemøde, hvilket i dette tilfælde vil betyde juli. ECB øgede vækstforventningerne til Eurozonens økonomi fra 1,7% til 1,9%, men nedjusterede deres skøn for 2012 til 1,7% fra 1,8%. Banken øgede samtidig sit inflationsskøn for 2011 fra 2,3% til 2,6%, men fastholdt forventningen på 1,7% til næste år. ECB vil fortsat yde ubegrænset likviditetsmæssig støtte til bankerne i Grækenland, Irland og Portugal, skriver Nordea.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›