Nordea: Ikke meget mere at hente i NKT
NKT har meddelt, at det afsøger strategiske alternativer for NKT Flexibles.
Det tolker Nordea, som at et muligt salg af divisionen kunne være under opsejling.
Nordea mener dog ikke, at der er meget mere at hente i aktien indtil videre.
- Værdien af et muligt salg er behæftet med stor usikkerhed. Alt afhængig af prisen er der fortsat et yderligere stigningspotentiale at hente i aktien. Indtil videre virker dagens kursstigning rimeligt, og der bør ikke umiddelbart være meget mere at komme efter lige nu. Det hænger sammen med at det langt fra er sikkert at et frasalg (til en god pris) lykkes. NorskeSubsea 7, som ejer de resterende 49% af Flexibles, stiger også i dag. Betydningen af et frasalg for Subsea 7 er mindre end for NKT, da Subsea 7 er et langt større selskab. Ikke desto mindre er det en opmuntrende udmelding for begge selskaber. Vi anbefaler køb af Subsea 7, skriver Nordea.