Nordea: Myndighed har modtaget dokumenter om mulig hvidvask - NY -GENT

Udgivet den 17-10-2018  |  kl. 06:34  |  
Nordea - bygning_1

Det svenske bagmandspoliti har modtaget dokumenter om mulig hvidvask i Nordea.

Det bekræfter Sveriges bagmandspoliti, Ekobrottsmyndigheten, over for nyhedsbureauet TT.

Det er hedgefonden Hermitage Capital Markets, der har sendt dokumenterne, der angiveligt viser, at Nordea kan have overtrådt reglerne om hvidvask af penge.

- Vi kan bekræfte, at vi har modtaget dokumenter, og vi ser på dem sammen med anklagemyndigheden, siger Niklas Ahlgren, der er pressemedarbejder ved Ekobrottsmyndigheten, til TT og fortsætter:

- Dokumenterne skal først og fremmest evalueres for at se, hvilken myndighed som skal kigge videre på det.

Ifølge dagbladet Børsen mener fonden at have identificeret mistænkelige overførsler for 1,1 mia. kr. til 365 forskellige konti i Nordeas svenske, danske, finske og norske afdelinger.

Børsen skriver, at dagbladet er i besiddelse af rapporten.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er ingen formelle undersøgelser igangsat.

I en mail til TT skriver Nordea, at banken er opmærksom på de anklager, som hedgefonden fremsætter.

Banken forsikrer også om, at man samarbejder med myndighederne i alle de lande, hvor Nordea driver bankforretning.

- For at modvirke økonomisk kriminalitet er det en del af vores daglige forretning at løbende gennemgå kundeaktiviteter, skriver Jenny Wickman, der er pressemedarbejder i Nordea, til TT.

- I alle tilfælde, hvor vi vurderer mistænkelige transaktioner, rapporterer vi til myndighederne, sådan at de kan tage det videre, skriver hun.

I 2015 fik Nordea en bøde på 50 mio. svenske kr. - svarende til 36 mio. kr. - for overtrædelser af reglerne om hvidvask og finansiering af terrorisme.

Danske Bank er presset af en sag om hvidvask i bankens estiske filial. Her har Hermitage Capital Markets også spillet en rolle.

Fondens chef, William Browder, meldte Danske Bank til Bagmandspolitiet i Danmark, Søik.

Han har også meldt 26 tidligere ansatte i Danske Banks afdeling i Estland til det estiske politi.

/ritzau/

Ritzau

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder