Nordea sælger sine aktier i kortselskab

Udgivet den 23-02-2007  |  kl. 09:01  |  

Nordea sælger sin aktiepost på 39 pct. i det svenske kortselskab CEKAB, oplyser banken via Fondsbørsen.

Nordea ejer CEKAB sammen med Svenska Handelsbanken (37 pct.), Swedbank (21 pct.) og Danske Bank (3 pct.). Alle bankerne sælger deres aktier samtidig. Køberen, det norske selskab EDB Business Partner, bliver dermed eneejer. Handlen forventes afsluttet i løbet af de kommende måneder, og Nordeas kursgevinst på ca. SEK 50 mio. bogføres senest i 2. kvartal.

EDB Business Partner ønsker at sikre kontinuitet i driften af de voksende kortaktiviteter. CEKAB blev grundlagt i 1989 med det formål at opbygge den nye og fælles infrastruktur, der var behov for på daværende tidspunkt. I takt med, at kortaktiviteterne har udviklet sig, foretrækker de hidtidige ejere en klarere adskillelse mellem leverandørerne og bankerne, hvilket opnås med denne transaktion.

Udgivet af: NPinvestordk