Nordea ser positivt på ALK-Abello
Stallergenes, der er konkurrent til ALK-Abello inden for vaccine mod allergi, var ude med regnskab i går.
- Regnskabet var ikke det væsentlige, men fokus var rettet mod selskabets kommentar omkring dets pillevaccine mod allergi. Selskabet forventer, at dets vaccine mod græsallergi vil være registeret på de fleste europæiske markeder inden årets udgang, mens Stallergenes har opnået positivt testresultat for sin fase III-test af vaccinen mod husstøvsallergi. ALK-Abellos vaccine mod græsallergi er allerede på markedet, ligesom selskabet er på vej med en vaccine mod husstøvsallergi. Vi er positive på ALK-Abello, velvidende at der er tale om en dyr aktie, skriver Nordea i en kommentar.