Nordicom A/S - Indgået eksklusivitetsaftale

Udgivet den 26-04-2016  |  kl. 15:29  |  

København, 2016-04-26 15:29 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

 

Som oplyst i Årsrapporten for 2015 arbejder Nordicom på at afsøge mulighederne for at gennemføre en finansiel restrukturering, herunder på at forfølge mulige investorspor.

En potentiel investor foretager i øjeblikket en række undersøgelser af Nordicom, med henblik på at fremkomme med et konkret oplæg til en transaktion, der kan føre til en restrukturering af koncernen. I den forbindelse har Nordicom indgået en eksklusivitetsaftale med den pågældende potentielle investor, en større nordisk ejendomsaktør, som på nuværende tidspunkt ikke ønsker sit navn offentliggjort.

Nordicom kan ikke med sikkerhed vurdere, hvorvidt den igangværende proces vil føre til en restrukturering af koncernen, men såfremt arbejdet fører til et konkret løsningsforslag, vil bestyrelsen indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, hvor forslaget vil blive fremlagt.

Med venlig hilsen

 

Allan Andersen                                        Ole Steensbro

Bestyrelsesformand                                 Adm. direktør

 

 

For yderligere oplysninger kontakt:

Bestyrelsesformand Allan Andersen

Direkte telefon: 40 13 55 35

 

Udgivet af: NPinvestordk