Norge mest udsat for e-angreb
Norge er det tredje mest udsatte land for hacker-angreb i verden, og angrebene stiger fortsat. Danmark oplever til gengæld fald i angreb.
Det britiske analyseselskab mi2g meddeler tirsdag, at Norge kun overhales af Brasilien og USA som det land, der er mest udsat for digitiale angreb.
I december måned har der allerede været gennemført 276 angreb i Norge, mod "kun" 100 i månederne før.
Det er især brasilianske hacker-grupper, der står bag angrebene.
Danmark, Sverige og Finland har derimod oplevet en nedgang i digitale angreb.