Norsk økonomi vokser mere end Danmark og Sveriges

Udgivet den 23-11-2023  |  kl. 09:06  |  

Den norske økonomi er vokset i tredje kvartal, og dermed indtager vores norske naboer førertrøjen blandt de skandinaviske lande.

Økonomien i Norge voksede med 0,1 pct.point i det seneste kvartal, og det er en lille acceleration i forhold til andet kvartal, hvor den norske økonomi stod helt stille.

- Dermed ser den norske økonomi ud til at bære den skandinaviske vækstførertrøje i tredje kvartal. Fra både Danmark og Sverige har vi nemlig fået tidlige BNP-rapporter, der viste et væksttilbageslag i Danmark på 0,3 procent og en svensk økonomi i fuldstændig stilstand, skriver Kim Blindbæk, seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar.

Han understreger dog, at der er tale om ganske små forskelle. Norge såvel som Danmark og Sverige kæmper med konsekvenserne af høj inflation og højere renter. Det har ramt forbrugernes købekraft, som går ud over væksttallene.

- De norske forbrugere kan dog glæde sig over, at inflationen er aftagende. Samtidig stiger nordmændenes lønningerne fortsat i et hastigt tempo. Det er positivt for de norske forbrugere, der så langsomt vil indhente noget af den tabte købekraft. BNP-rapporten viser, at privatforbruget voksede med 0,5 procent i tredje kvartal, skriver Kim Blindbæk.

Ifølge Sydbank-økonomen må nordmændene dog acceptere, at renten formentlig endnu ikke har ramt toppen i Norge.

- Inflationen i Norge er fortsat til den høje side, og derfor vurderer vi, at Norges Bank højst sandsynligt hæver renten med 0,25 procentpoint til 4,5 pct. på rentemødet i december, skriver Kim Blindbæk.

Norges Bank har siden 2021 hævet renten 13 gange, hvilket har bragt renten til i dag at ligge på 4,25 pct. fra tidligere nul pct. Det er det højeste renteniveau i 15 år.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Norge❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Tysk fragtselskab var under pres før regnskab mens GN vandt frem
17:45 Dommer giver Trump ny bøde i tys-tys-sag og truer med fængsel
17:36 Paramount stryger til tops efter købsbud fra Sony og Apollo
17:26 Gubra opjusterer forventningerne til 2024
17:10 Mandagens obligationer: Renter fortsatte ned efter fald i europæiske producentpriser
17:04 Mandagens aktier: Demant blev bundprop mens GN tronede i toppen af grønt indeks
15:53 Robinhood får påtale af amerikansk børssherif
15:47 USA/åbning: Udsigt til lavere renter giver positive investorer med plus til Paramount
14:43 USA/tendens: Udsigt til lavere renter giver positive investorer - plus til Paramount
14:04 NKT får grønt lys til salg af NKT Photonics af Erhvervsstyrelsen
13:55 NKT får grønt lys til salg af NKT Photonics af Erhvervsstyrelsen
13:20 Europa/aktier: Tysk fragtselskab under pres før regnskab - GN vinder frem i grønt Europa
11:42 Obligationer/middag: Rentefald fortsætter efter fald i europæiske producentpriser
11:34 Aktier/middag: Demant er bundprop i fladt C25 efter skuffende regnskab
11:19 Mærsk ser omvej uden om Afrika æde store dele af industriens kapacitet
11:05 Eurozonens producentpriser faldt mere end ventet i marts
10:29 Jysnek Bank kalder Danske Bank-kursfald fredag for "overdreven reaktion på udlodning"
10:08 ALK får lagt 25 pct. oven i kursmålet hos Danske Bank
09:19 Demants topchef: Både markedet og os selv er kommet lidt langsomt i gang i detail
09:13 Aktier/åbning: Demant sendt til bunds efter skuffende opdatering