North Media Aviser køber fem lokalaviser i København som led i skærpelsen af det strategiske fokus på hovedstadsområdet.

Udgivet den 16-12-2016  |  kl. 09:56  |  

Den 16. december 2016
Selskabsmeddelelse nr. 12-16

North Media Aviser overtager udgiverrettighederne til Lokalavisen Frederiksberg, Lokalavisen Østerbro, Lokalavisen Vesterbro, Lokalavisen Valby og Lokalavisen Vanløse pr. 1. januar 2017. De tilkøbte aviser styrker North Media Avisers udgivelser både midt på ugen og i weekenden. Aftalen betyder, at det kommercielle grundlag forbedres.

I 2016 har North Media Aviser gennemført en række strategiske tiltag med frasalg og nedlukning af en række avisudgaver, ligesom der har været gennemført en større omstrukturering af organisationen. Dette har skabt en mindre og mere fokuseret avisforretning med fokus på København og Nordsjælland. "Med købet vil North Media Aviser styrke sin unikke markedsposition i København og vil i højere grad kunne udvikle tilbud, der er målrettet de københavnske annoncørers behov. Dette vil vi blandt andet gøre ved at tænke alle North Media Avisers medieplatforme ind i en samlet pakke. Integrationen af lokalaviserne og det videre arbejde med tillige en ny digital platform forventes færdigt i 1. halvår 2017", siger Gorm Wesing Flyvholm.

"Michael Engelbrecht har med stor dygtighed udgivet lokalaviser i København i en årrække. Jeg er glad for, at vi har indgået en aftale om overtagelsen af hans aviser, og for at vi også overtager ni dygtige, primært redaktionelle og kommercielle kræfter, som nu skal integreres i vores organisation," fortsætter Gorm Wesing Flyvholm, administrerende direktør i North Media Aviser A/S.

Også ejeren af de fem lokalaviser Michael Engelbrecht ser det som det rigtige tidspunkt til at afhænde sine aviser, om end det har været en vanskelig beslutning.

"Jeg har nu drevet udgivervirksomhed i 12 år sammen med mine dygtige medarbejdere. Fra dag 1 har det været vores ambition at være et alternativ til de etablerede spillere på markedet. Jeg er stolt over det, vi sammen har opnået, men må også erkende, at vilkårene for en lille privat udgiver igennem årene er blevet vanskeligere. Jeg er glad for, at det er North Media Aviser, der nu skal drive forretningen videre og dermed drive den nødvendige konsolidering," siger Michael Engelbrecht, administrerende direktør for udgiverselskabet af 18/5 2009 ApS.

Købet af aviserne er gennemført som en aktivoverdragelse. Købesummen udgør 6,5 mio. kr., som betales kontant. Overtagelsen gennemføres pr. 1. januar 2017.

De overtagne aviser forventer en omsætning på cirka 12 mio. kr. i 2016. Købet påvirker ikke koncernens eller North Media Avisers forventninger til 2016.

Yderligere oplysninger:
Gorm Wesing Flyvholm, adm. direktør, North Media Aviser A/S, telefon 25 45 67 74 og
Michael Engelbrecht, adm. direktør, Udgiverselskabet af 18/5 2009 ApS, telefon 22 66 89 91.

Med venlig hilsen
North Media A/S

 

Kåre Stausø Wigh
Ordførende koncerndirektør & CFO

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Trumps toldvarsel gav trykket fredagsstemning
17:15 Fredagens obligationer: Marginale rentefald præget af Trumps toldvarsler og inflationstal
17:14 Fredagens aktier: Teknisk fremgang til Novonesis mens Trump lagde låg på stemningen
15:46 USA/åbning: Nvidia atter under pres i let rød start
15:40 Nye inflationstal baner vej for rentenedsættelse i ECB - kan ske allerede torsdag
15:03 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 12. dag med plus
14:25 USA/tendens: Inflationstal tager fokus inden ventet grøn start
13:24 Greenmobilitys strategiskifte gav pote i 2024: Mere vækst venter i 2025
13:09 Trump er ved at miste grebet om Wall Street: Investorer vil snart håbe på indgreb
13:05 Gubra-aktien ramt af mindre fokus på succesfuld kontraktforretning vurderer Kempen
12:59 Skakos finansdirektør takker af efter knap tre år
12:58 Europa/aktier: Trumps toldvarsel giver trykket fredagsstemning
12:19 Obligationer/middag: Små rentefald præget af Trumps toldtrusler
11:51 Aktier/middag: Småsur fredagstemning med teknisk fokus på Novonesis og Coloplast
11:40 Europæiske inflationstal til den lave side presser renterne lidt ned
11:35 Gubra sendes til tælling efter årsregnskab
10:53 GN nærmer sig laveste niveau siden 2023 på Trumps toldtrusler
09:23 Aktier/åbning: Mærsk går til bunds oven på de seneste toldtrusler fra Trump
09:17 Aarsleff-aktien falder 7 pct. efter regnskab: Indtjeningen skuffer analytikerne
08:53 Obligationer/åbning: Investorerne søger i ly for Trumps toldtrusler - renten falder