Norwegian: Q1 resultat stærkt påvirket af høje brændstofpriser

Udgivet den 28-04-2011  |  kl. 08:38  |  

Høj oliepris gav Norwegian en ekstraregning på godt 140 mio. kroner i første kvartal. Den høje oliepris bidrog kraftigt til et nettoresultat efter skat på -293 mio. kroner. Samtidig fløj Norwegian 3,1 mio. passagerer, 14 pct. flere end samme kvartal sidste år. Omsætningen blev på 1,9 milliarder kroner, en vækst på 19 pct. Produktionen steg med hele 28 pct.

- Det har været et udfordrende kvartal, først og fremmest på grund af den høje oliepris og valutatab. På den positive side har vi god passager- og produktionsvækst og godt forhåndssalg af billetter, siger administrerende direktør Bjørn Kjos.

- Selskabet har foretaget betragtelige investeringer i nye forretningsruter i Sverige og ikke mindst i en ny, stor satsning i Finland. Dette har medført ekstraordinære omkostninger i størrelsesordnen 100 mio. norske kroner i Q1. Med samme brændstof- og valutaforudsætninger som sidste år, justeret for opstartsomkostningerne på 100 mio. norske kroner, har vi en resultatforbedring på næsten 50 mio. norske kroner sammenlignet med året før, siger Kjos.

 

Udgivet af: NPinvestordk