Novo-aktien dykker over 8 pct. efter svage vægttabsdata

Udgivet den 10-03-2025  |  kl. 14:59  |  

Novo Nordisk-aktien dykker 8,3 pct. til 548 kr. efter svage vægttabsdata for medicinalkæmpens næste fedmehåb.

Novo Nordisk har mandag formiddag offentliggjort fase 3-studiet, Redefine 2, for midlet Cagrisema, der er gennemført i 1206 overvægtige type 2-diabetikere, der viste et vægttab på 15,7 pct. efter 68 uger i Cagrisema-gruppen sammenlignet med placebogruppen, der tabte sig 3,1 pct.

Det er svagere end forventningerne i markedet, der ifølge Kepler Cheuvreux-analytiker David Evans lå tættere på 20 pct.

- Studiet svækker udsigterne for Cagrisema yderligere og øger bekymringerne om Novos fremtidige medicinalkandidater såsom Amycretin, skriver David Evans ifølge Bloomberg News.

Hos finanshuset Morgan Stanley pointerer analytiker Thibault Boutherin, at de overordnede data antyder en klinisk profil, der er overlegen i forhold til Semaglutid, der er det aktive stof i den storsælgende vægttabsbehandling Wegovy, men stort set på linje med Eli Lillys Tirzepatid, der er det aktive stof i vægttabsbehandlingen Zepbound.

Mandagens kursreaktion afspejler ifølge Morgan Stanleys analytiker "fjernelsen af en opadrettet risiko", givet "hypotesen om, at amylinmekanismen potentielt kan overvinde vægttabsresistens over for GLP-1 hos diabetespatienter".

Morgan Stanley, der har den neutrale anbefaling "ligevægt" for Novo-aktien, estimerer med et globalt topsalg på cirka 10 mia. dollar for Cagrisema på tværs af diabetes og fedme.

Til sammenligning ventes type 2-diabetesbehandlingen Ozempic samt vægttabsbeahandlingen Wegovy at sælge for mere end 40 mia. dollar i år.

Finanshuset JPMorgan, der har den positive anbefaling "overvægt" for Novo-aktien, ser kursfaldet som ubegrundet og analytiker Richard Vosser pointerer, at der havde været håb om, at flere patienter havde nået den højeste dosis i forsøget.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

10:50 Tysk finanshus ser fortsat stort potentiale i NTG: Træder ind i 2025 som stærkere selskab
10:34 Morgan Stanley ser fortsat dyk til amerikanske aktier før genrejsning i andet halvår
09:18 Obligationer/åbning: Ro på renterne fra start - lille stigning i den lange ende
09:16 Råvarer: Usikkerhed og konsekvenserne af Trumps told presser oliepriserne
09:15 Aktier/åbning: Tunge navne trækker C25 til let positiv start - Green Hydrogen styrtdykker
08:33 Aktier/tendens: Mindre navne tager opmærksomheden før ventet positiv start
08:18 Økonom: Inflationen tiltager til trygt niveau på 2 pct.
08:07 Schweizere køber Saxo Bank
08:06 Danmark: Inflationen tiltager i februar og rammer europæisk målsætning
07:38 Obligationer/tendens: Mere ro på igen efter voldsomt volatil sidste uge - KORR
07:30 Huscompagniet får skåret kursmålet til hos Nordea efter årsregnskab
07:30 Schweizere køber Saxo Bank
07:27 Obligationer/tendens: Mere ro på igen efter voldsomt volatil sidste uge
07:22 TSMC leverer overbevisende vækst i årets to første måneder
06:56 Valuta: Dollar har stabiliseret sig efter værste uge i over to år
06:43 Asien: Frygt for amerikansk økonomi og sløje kinesiske tal sender aktierne ned
06:34 Feds Powell ser endnu stor usikkerhed om konsekvenserne af toldkrig
06:34 Green Hydrogen Systems går i rekonstruktion: Alle muligheder er på bordet
06:34 Feds Bostic venter først klarhed om flere måneder
06:32 USA/T-bond: Powell talte renterne op trods svaghedstegn i jobrapport