Novo-konkurrent leverer bedre end ventet

Udgivet den 25-07-2017  |  kl. 12:39  |  

Den amerikanske medicinalgigant Eli Lilly, der er konkurrent til Novo Nordisk, er kommet stærkere end ventet ud af andet kvartal, og forventningerne til årets indtjening bliver opjusteret en anelse.

Selskabet kommer ud af april, maj og juni med et overskud på 1,11 dollar per aktie, hvilket ifølge Bloomberg slog forventningerne blandt analytikerne om et plus på 1,05 dollar. Toplinjen lød på 5,82 mia. dollar mod en forventning på 5,59 mia. dollar.

Diabetesmidlet Humalog, der er et konkurrerende produkt til Novos hurtigtvirkende insulin Novolog, viste et salg på 678,4 mio. dollar i kvartalet, hvilket var svagere end ventet, da analytikerne havde ventet et salg på 719,1 mio. dollar.

Selskabet melder om lavere priser på produktet i USA, hvilket ikke er en overraskelse, da det amerikanske medicinalmarked i øjeblikket er ramt af et nedadgående prispres.

GLP-1-midlet Trulicity, som er konkurrent til Novo Nordisks bedst sælgende middel, Victoza, solgte for 480,2 mio. dollar i andet kvartal, hvilket til gengæld overraskede analytikerne positivt, da estimatet var på 431,7 mio. dollar ifølge Bloomberg.

Eli Lilly skriver i regnskabet, at Trulicity har vundet markedsandele i kvartalet.

Det amerikanske selskab opjusterer forventningerne i forbindelse med regnskabet, så det nu ser en indtjening på 4,10-4,20 dollar per aktie for hele 2017 mod en tidligere spådom på 4,05-4,15 dollar.

Novo Nordisk kommer med regnskab for andet kvartal den 9. august.

/ritzau/FINANS

Aske Muff

Seneste nyheder

06:32 USA/lukning: S&P og Dow satte rekord inden gassen gik af ballonen før rentemøde
06:30 Kalender med link - onsdag den 18. september
17:55 Europa/lukning: Byggekæde og våbenproducent var yderpoler på grøn dag
17:07 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks ned - rekorder til C25 sat på pause
17:00 Tirsdagens obligationer: Lille rentestigning frem mod amerikansk rentemelding
16:22 Citi udpeger ny chipdarling: Analog Devices tager førstepladsen fra Micron
15:49 Vestas-rival stiger for syvende dag i træk: Storbank anbefaler nu "køb"
15:38 USA/åbning: Intel i ny optur i de første handler - indeks på rekordjagt
15:18 Amerikansk industriproduktion havde mere fart på end ventet i august
14:56 Chefstrateg: Fremgang i detailsalget rykker næppe ved lempelsesomfang i Federal Reserve
14:39 De amerikanske forbrugere spenderede lidt mere i august
14:12 Nykredit om amerikansk rentesænkning: Serie af lempelser på 25 basispoint forventes
14:01 USA/tendens: Håb om lavere renter holder humøret oppe - Microsoft belønnes for aktiekøb
13:31 Tysk vindauktion af landmølleprojekter overtegnet for første gang siden 2022
13:26 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske tal med chokoladeproducent i top
12:50 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske med chokoladeproducent i top
12:34 Mærsk har fragtet gods gennem Rusland trods internt forbud
12:29 Investeringsstrateg peger på favoritter inden ny fase med rentenedsættelser
11:56 Gaspriser stiger fra syv ugers lavpunkt: Højt lagerniveau i Europa før fyringssæson
11:53 Obligationer/middag: Rente i ro forud for temperaturmåling på amerikanske forbrug