Novo: Lægemiddelagentur ser ikke dokumentation for øget risiko med Wegovy

Udgivet den 27-10-2023  |  kl. 14:35  |  

Der er ikke dokumentation for, at Novo Nordisks mest populære midler, slankemidlet Wegovy og diabetesmidlet Ozempic, øger risikoen for kræft.

Det skriver Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) i en pressemeddelelse.

EMA rejste i juni et såkaldt sikkerhedssignal for midlerne, som er en ny observation, der giver mistanke om, at der kan være en sammenhæng mellem et lægemiddel og en bivirkning.

Det skete på baggrund af et studie, der tydede på, at det aktive stof semaglutid kunne øge risikoen for skjoldbruskkirtelkræft hos patienter med type 2-diabetes.

I den forbindelse talte B.T. med Lars Otto Andersen-Lange, der er pressechef i Novo Nordisk.

Ifølge ham havde virksomheden ikke selv fundet tegn på en øget risiko for skjoldbruskkirtelkræft i mennesker.

Man havde dog fundet en mulig sammenhæng, når dyreforsøg var blevet udført.

Derfor har den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse (FDA) givet Wegovy en såkaldt "black box warning".

Sideløbende bliver produkterne også undersøgt for alvorlige psykiske bivirkninger.

Specifikt går undersøgelsen på, om stofferne kan have en sammenhæng med tilfælde af selvmordstanker og tanker om selvskade.

Vækstraterne for både Wegovy og Ozempic har været så voldsomme, at Novo Nordisk har haft svært ved at følge med efterspørgslen i den seneste tid.

Regnskabet for andet kvartal viste, at salget af førstnævnte var mere end seksdoblet til 7,5 milliarder kroner.

Midlernes popularitet er ikke kun vokset herhjemme. Det gælder eksempelvis også i USA.

Alene i andet kvartal voksede salget af Ozempic med knap 60 procent til 22,1 milliard kroner.

Det var medvirkende til, at Novo Nordisk i august kunne præsentere et samlet overskud på 19,4 milliarder kroner i andet kvartal. Det svarer til en vækst på 46 procent.

/ritzau/

Ritzau

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder