Novo Nordisk indleder klinisk fase 3 mod type 1 diabetes
Novo Nordisk og Aradigm Corporation meddeler i dag, at NN1998 - AERx® insulin Diabetes Management System (iDMS) - er gået videre til Fase 3 af det kliniske udviklingsprogram. Det første Fase 3-studie, som gennemføres blandt mennesker med type 1-diabetes, har til formål at vise, at inhaleret human insulin kan sidestilles med subkutant injiceret insulin hvad angår langsigtet sikkerhed og effekt. Midlet er et alternativ til insulininjektioner.
Undersøgelsen forventes at strække sig over 24 måneder. Baggrunden for samarbejdet med Aradigm, er at de har specialiseret sig i aerosolbaserede doseringsmetoder.