Novo Nordisk investerer 750 millioner på fabrik i Frankrig

Udgivet den 21-04-2016  |  kl. 11:24  |  

En stigende efterspørgsel på diabetesmedicin får Novo Nordisk til at investere omkring 750 mio. kr. i at udvide sin fabrik i den franske by Chartres. Det oplyser medicinalkoncernen i en pressemeddelelse.

Selskabet vil bygge et nyt produktionsanlæg på et eksisterende fabriksområde på 31.000 kvadratmeter, hvor man fremstiller en række af virksomhedens produkter.

- Novo Nordisk har drevet virksomhed i Frankrig gennem mere end 50 år. I årenes løb har vi opbygget en meget stærk organisation i Frankrig, og fabrikken i Chartres er i dag et af vores vigtigste strategiske produktionssteder.

- Den kommende udvidelse vil yderligere styrke Chartres-fabrikkens position i vores globale produktionsorganisation, siger Lars Rebien Sørensen, der er administrerende direktør i Novo Nordisk, i en pressemeddelelse.

Novo Nordisk beskæftiger omkring 1100 på fabrikken og forventer, at investeringen vil skabe 250 ekstra job. Det nye produktionsanlæg er efter planen i fuld drift om tre-fire år.

Novo Nordisk samlede investeringsprogram for 2016 er på omkring 7 mia. kr.

Pengene vil primært blive brugt på en udvidelse af produktionskapaciteten til fremstilling af biofarmaceutiske produkter samt aktive lægemiddelstoffer til diabetesbehandling. Desuden vil insulinpåfyldningskapaciteten blive udvidet, ligesom pengene vil blive brugt på nye forskningsfaciliteter.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier