Novo Nordisk køber rettigheder

Udgivet den 18-09-2008  |  kl. 08:44  |  

Novo Nordisk har torsdag købt immaterielle rettigheder fra Neose Technologies for 21 mio. dollar, hvilket svarer til mere end 110 mio. kr.

Det drejer sig om Neoses patentbeskyttede glycoPEGyleringsteknologi (PEG), og de pågældende rettigheder har hidtil været omfattede af en licensaftale med Neose.

- Transaktionen er i tråd med Novo Nordisks strategi om at udbygge sin tilstedeværelse inden for behandling af hæmofili (blødersygdom), skriver selskabet. Neoses aktionærer skal dog først godkende købet før det kan træde i kraft.

/lk

Udgivet af: NPinvestordk