Novo Nordisk / Nordea ser kursfald som langsigtet købsmulighed
Novo Nordisk er som ventet dagens helt store fokuspunkt, efter at den amerikanske lægemiddelstyrelse kræver yderligere data fra et dedikeret hjerte-kar-studie for at kunne godkende den langtidsvirkende insulin Tresiba. Det skriver Nordea, der mandag har sænket sit kursmål på aktien til 1.220 kr. fra 1.280 kr. Nyheden har sendt aktien markant ned, og mandag eftermiddag falder den 13,4 pct.
- Vi ser kursfaldet som en god langsigtet købsmulighed. Der er fortsat masser af kvaliteter i Novo Nordisk og mange kursdrivere tilbage i 2013 som fx fase 3-data for Victoza mod fedme her i første kvartal, skriver Nordea.
Nordea venter stadig en godkendelse af Tresiba på det amerikanske marked, men senere end først antaget.