Novo Nordisk: Ozempic-forsøg viser statistisk signifikant nedbringelse af nyreskade

Udgivet den 05-03-2024  |  kl. 17:27  |  
Arkiv: Foto

(Femte afsnit rettet efter korrektion af oprindelig meddelelse fra Novo Nordisk)

Novo Nordisk har i et studie med diabetesmidlet Ozempic med en dosis på 1,0 mg vist en nedbringelse af nyreskader på 24 pct.

Det oplyser medicinalgiganten i en meddelelse.

Studiet Flow blev i sin tid standset 10. oktober som følge af høj effektivitet. Det var derfor allerede kendt, at effektiviteten ville være mere end 20 pct.

Nedbringelsen på 24 pct. er statistisk signifikant, oplyser Novo Nordisk.

Studiet indfriede det primære endemål ved at vise en statistisk signifikant og overlegen reduktion i udviklingen af nyresygdom såvel som dødsfald relateret til hjerte-kar eller nyrerelaterede dødsfald. De samlede resultater af målingerne viste i alt en nedbringelse på 24 pct.

Også studiets sekundære endemål blev indfriet, da virkemidlet i Ozempic, Semaglutid, i en dosis på 1,0 mg viste overlegen effekt sammenlignet med placebo.

Med udgangspunkt i resultaterne hos personer med type 2-diabetes venter Novo at ansøge om udvidet markedsføringstilladelse for Ozempic hos myndighederne i USA og EU i løbet af 2024.

- Vi er meget glade for resultaterne fra Flow, der viser, at Semaglutid 1,0 mg reducerer risikoen for fremskreden nyresygdom, siger Martin Holst Lange, der er direktør i Novo Nordisk, i meddelelsen.

- Omkring 40 pct. af folk med type 2-diabetes har kronisk nyresygdom, så de positive resultater fra Flow understreger potentialet for Semaglutid til at blive den første GLP-1-behandlingsmulighed for folk med type 2-diabetes og kronisk nyresygdom, bemærker han.

I studiet er virkningen af Ozempic mod kronisk nyresygdom, alvorlige hjerte-kar-tilfælde samt -dødsfald hos patienter med type 2 -diabetes blevet sammenlignet med placebo.

I alt 3533 personer med type 2-diabetes og kronisk nyresygdom deltog i studiet.

Hele studiet vil blive offentliggjort i forbindelse med en videnskabelig konference i løbet af året.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: Rentestigning trods større end ventet rentenedsættelse
06:32 USA/lukning: Glæden over stor rentenedsættelse forsvandt - men er vendt tilbage
06:30 Kalender med link - torsdag den 19. september
17:54 Europa/lukning: Ubisoft steg mens Novo trak europæisk indeks ned
17:34 Amazon hæver lønnen for sine lageransatte
17:07 Onsdagens aktier: DSV sendt ned af CVC's sidste krampetrækninger på rød dag
17:00 Onsdagens obligationer: Rentestigning frem mod amerikansk rentebeslutning
16:34 De amerikanske olielagre faldt mere end ventet i sidste uge
15:43 USA/åbning: Handlerne i ro frem mod rentemøde - Google-ejer stiger efter annulleret bøde
15:16 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
15:05 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
14:20 USA/tendens: Investorerne træder vande inden rentenyt - Google-ejer stiger på slettet bøde
14:16 DSV's opkøb af DB Schenker udfordres: CVC signalerer muligt højere bud
13:34 BASF sendes i vejret af planer om udskilning af forretningsben
13:15 Europa/aktier: Fransk spilfirma i front blandt afventende investorer
12:42 Lundbeck-topchef er positivt overrasket over pipelinen - opkøb kun én af flere muligheder
12:20 Europæiske forsvarsaktier gør comeback - Morgan Stanley ser genopbygning af lagre på vej
11:49 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod amerikansk rentemøde
11:30 Aktier/middag: Novo i modgang på amerikanske prisforhandlinger i rødt C25
11:20 Bavarian i stor aftale med Gavi: Skal levere 500.000 mpox-vacciner til Afrika