Novo Nordisk rejser til Bangladesh - avis

Udgivet den 06-12-2012  |  kl. 08:37  |  

Medicinalvirksomheden Novo Nordisk åbner for første gang produktion i Bangladesh. Landet er hastigt voksende økonomisk, og den kommende produktion af insulin vil ifølge Novo Nordisk-chef Mike Doustdar få en helt afgørende betydning for selskabets placering på markedet. Det skriver Børsen torsdag morgen.

- Bangladesh har en ideel beliggenhed for os - omgivet af kolossale markeder. Vi ønsker at være endnu stærkere, lokalt til stede, end vi er i dag. Det ligger i naturlig forlængelse af, at vi har været til stede i Bangladesh i 50 år, inden landet blev selvstændigt, siger Mike Doustdar til Børsen.

Produktionen sker i samarbejde med den lokale partner, Eskayef, som fremover vil producere og pakke en del af de insulinprodukter mod sukkersyge, som anlæg i Danmark i dag tager sig af. Produktionsomkostninger vil dog ikke falde, da produktionen af rå insulin fortsat skal ske i Danmark, mens Eskayef skal stå for at forædle og insulinen til et færdigpakket produkt.

Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) vurderer, at udlandseventyret vil styrke dansk eksport.

- Det styrker Novo Nordisk og dermed Danmark. Og så er det min klare forventning, at det, at Novo nu går ind på det fremstormende marked, som Bangladesh jo er, vil trække andre virksomheder med og dermed samlet styrke dansk eksport, konstaterer Pia Olsen Dyhr.

Ministeren mødtes onsdag med Bangladeshs kvindelige premierminister, Sheikh Hasina, og med handels- og industriministrene. Her blev der talt om danske styrkepositioner inden for bl.a. vandteknologi, men også om nogle af de udfordringer, som danske virksomheder møder, når de vil forsøge sig på markedet i Bangladesh.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:04 Mandagens aktier: Genmab presset ned af svagere udsigter i rødt marked
17:03 Mandagens obligationer: Renter dykker efter industrital peger på svag vækst
16:36 Finans Danmark: Stærk økonomi og høje renter bag sunde bankregnskaber
15:55 USA: Erhvervstilliden holder bedre stand i september end ventet
15:45 USA/åbning: Udsigt til endnu lavere renter giver grønt start - Intel sendes op efter bud
14:48 Trussel om havnestrejke hænger som en mørk sky over den amerikanske østkyst
14:40 USA/tendens: Let grøn åbning i sigte mens markedet afventer nye ord om økonomien
13:48 Novos salg af storsællerter opvejer snart tre årtiers forskning
13:14 Europa/aktier: Franske aktier presses ned på første handelsdag under ny regering
12:47 Unicredit køber yderligere op i Commerzbank trods modstand: Øger til cirka 21 pct.
12:27 Obligationer/middag: Renter dykker efter industrital peger på svag vækst
12:04 Coloplasts formand øjner forretningseventyr - sælger stort ud af medicoaktien
11:52 DSV har været i "konstruktiv" dialog med Nordea efter fragt gennem Rusland
11:46 Aktier/middag: Genmab presses ned af svagere udsigter i rødt marked
11:30 Novo kan se Bernie Sanders kridte banen op inden Fruergaard vidner i Senatet
10:28 Euroen og renterne i fald efter skuffende europæiske aktivitetstal
10:04 Aktivitetsindeks for eurozonen falder mere end ventet i september
09:47 Genmab er på vej i laveste niveau siden foråret 2020: Nordea har skåret sine estimater
09:36 Tyske indkøbschefer ser endnu mere negativt på aktiviteten i september end ventet
09:25 Berenberg hæver Novonesis-kursmål med næsten 20 pct. til 530 kr.