Novo Nordisks storsællert forbundet med sjældent synstab i studie
Novo Nordisks storsælgende diabetes- og fedmemidler Ozempic og Wegovy, der begge baserer sig på det aktive stof Semaglutid, er i et studie blevet forbundet med sjældne tilfælde af systab.
Det skriver Bloomberg News med henvisning til resultater offentliggjort i Jama Ophthalmology.
Det er en undersøgelse foretaget ved Massachusetts Eye and Ear, der er et hospital tilknyttet Harvard University, som som peger på en syv gange højere risiko for fedmepatienter, hvis de tager Wegovy, for at opleve en form for synstab kaldet NAION, end patienter, der tog andre former for fedmemedicin.
For diabetespatienterne, som tog Ozempic, var risikoen fire gange højere.
Studiet omfattede dog blot 37 patienter i begge kategorier, hvorfor det ifølge forfatterne fra Harvard selv forringer dets statistiske værdi, hvorfor der er behov for større studier for at be- eller afkræfte resultaterne.
- Jeg synes ikke, dette er et stærkt nok signal til at tage medicinen fra patienterne, siger Susan Mollan, en neuro-oftalmolog, som skrev et medfølgende indlæg til studiet i Jama Ophthalmology, til Bloomberg News.
Studiet blev foretaget efter, at læger bemærkede enkelte tilfælde af synstab hos patienter, der tog Semaglutid.
NAION (Non-Arteritic Anterior Ischemic Optic Neuropathy) er en tilstand, hvor blodtilførslen til synsnerven afbrydes, hvilket fører til pludseligt synstab.
Normalt påvirker det en ud af 10.000 personer om året for fedmepatienters vedkommende og en ud af 50.000 om året hos diabetespatienter.
Resultatet er typisk et varigt delvist synstab, og der findes ingen standardbehandling for lidelsen.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›