Novo-rival får gentaget købsanbefaling før studie af fedmepille

Udgivet den 16-01-2025  |  kl. 07:50  |  
Arkiv: Foto

Den amerikanske Novo Nordisk-rival Eli Lilly har fået sænket sit kursmålt til 970 dollar fra 1050 dollar af det tyske finanshus Berenberg, der dog ser et godt indgangspunkt i aktien forud for vigtige studiedata for fedmepillen Orforglipron.

I samme ombæring gentages anbefalingen "køb", fremgår det af en analyse fra Berenberg.

Indgangspunktet for aktien er blevet ekstra attraktivt efter tirsdagens skuffende foreløbige tal for fjerde kvartal, der medførte et tab på børsen i New York på 6,6 pct.

Onsdag steg aktien med 0,3 pct. til 746,74 dollar, hvilket giver et kurspotentiale på cirka 30 pct.

Yderligere har aktien også hængt i bremsen efter Novo Nordisks skuffende studiedata for Cagrisema, der har rystet investorernes tillid til mulighederne i fedmemarkedet.

- Mens værdiansættelsespræmien for fedmebehandlinger er faldet (og afspejles i vores nye kursmål), ser vi plads til en positiv overraskelse hos Lilly givet den udvidede rækkevidde for Zepbound og kommende oral GLP-1-data, skriver Berenberg.

Det tyske finanshus ser medvind for Eli Lilly fra en udvidelse af labelen for fedmebehandlingen Zepbound til også at omfatte søvnapnø og hjertefejl samt øget adgang via Medicare.

Det vigtigste studie for den amerikanske medicinalkæmpe og fedmehistorien overordnet er ifølge Berenberg fase 3-dataene med GLP-1-pillen Orforglipron, der ventes mod slutningen af andet kvartal.

Eli Lilly sigter efter vægttab og tolerabilitet i midten af tierne i pct., hvilket ifølge det tyske finanshus er på linje med Novo Nordisks Semaglutid, der er det aktive stof i type 2-diabetesbehandlingen Ozempic og fedmebehandlingen Wegovy.

Den administrerende direktør for den amerikanske medicialgigant vurderer, at anvendelsen af den orale behandling én gang dagligt kan blive det fremtidige indgangslægemiddel til fedme, hvor de injicerbare midler bliver forbeholdt hårdere ramte patienter med højere BMI og følgesygdomme.

Eli Lilly er positioneret til at være det første selskab med en syntetisk oral GLP-1 på markedet, hvilket tilbyder betydelige produktionsskalafordele, skriver Berenberg.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

07:19 Råvarer: Oliepriserne stiger på nye amerikanske toldsatser
06:37 Asien: Truende global handelskrig får investorerne til at holde vejret
06:35 Kinesisk nytår øgede forbrugerpriserne - producentpriser peger på fortsat vækstafmatning
06:34 Mærsk får sænket anbefalingen til "hold" hos Morningstar
06:32 Asien: Truende global handelskrig får investorerne til at holde vejret
06:32 Valuta: Trumps stål- og aluminiumstold styrker dollar
06:32 USA/T-bond: Sluttede ugen med stærke nøgletal og rentehop
06:32 USA/lukning: Inflationsfrygt og toldangst ramte aktier - Amazon og Apple tyngede
06:30 Kalender med link - mandag den 10. februar
17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport