Novo-rival vil teste supersællert mod svær overvægt i psoriasispatienter

Udgivet den 21-08-2024  |  kl. 07:04  |  
Arkiv: Foto

Novo Nordisks store amerikanske rival, Eli Lilly, vil nu også teste om fedmemedicinen og supersællerten Zepbound har effekt mod psoriasis.

Det siger forsknings- og udviklingsdirektør Daniel Skovronsky i et interview med Bloomberg News.

Allerede i efteråret indledes et studie, hvor Zepbound skal testes i kombination med Lillys eget psoriasismidlet Taltz for at se, om kombinationen øger effekten.

Lilly overvejer desuden at lave kombinationsstudier med Zepbound til behandling af inflammatorisk tarmsygdom, oplyser Daniel Skovronsky i interviewet.

Lillys nye studier i inflammatoriske sygdomme er eksempler på de mange potentielt positive effekter af GLP-1-behandlinger såsom Zepbound, der er i færd med at blive undersøgt.

Blandt andet undersøger Lilly Tirzepatid, der er det aktive stof i Zepbound og Mounjaro mod type 2-diabetes, som behandling af søvnapnø, hjertesvigt og fedtlever.

Og Novo tester blandt andet om Semaglutid, der er det aktive stof i Wegovy og Ozempic, har effekt som behandling af Alzheimers sygdom.

I studier af GLP-1-analogerne mod diabetes 2 og svær overvægt, har lægemidlerne tidligere vist sig at reducere patienternes inflammation i kroppen.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

12:59 Europa/aktier: DSV og chipsektoren medvirker til løft inden ventet rentedyk fra ECB
12:13 Obligationer/middag: Renten stiger op til ventet rentedyk fra ECB
11:56 Unicredits topchef ser overtagelse af Commerzbank som en af flere muligheder
11:53 Rater på containerfragt falder tungt og for ottende uge i træk
11:50 Aktier/middag: Tro på gigantopkøb sender DSV til tops inden ventet rentedyk fra ECB
11:42 Vindmølleordrer i Europa steg 11 pct. i første halvår: Elnettet er hovedflaskehalsen
11:39 Bavarian vil producere flere mpox-vacciner i år: Andre ordrer rykkes til 2025
11:33 Goldman Sachs venter mere aggressive centralbanker i Europa grundet svag vækst
11:30 Energiagentur: Kinesisk økonomi er årsag til fald i global olieefterspørgsel
11:06 Novo-analytiker om stigning: Færre bivirkninger trækker op
10:47 NKT-rival vil investere 670 mio. kr. i kapacitetsudvidelser
10:25 Carlsberg udvider Pepsi-samarbejde til Kazakhstan og Kirgistan
10:18 DFDS fik vækst i fragtmængderne på 7,4 pct. i august
10:16 Storbank ser et DSV-opkøb af DB Schenker føre til en "revaluering" af aktien
09:57 Bavarians koppevaccine beskytter moderat efter ét skud viser studie
09:55 Sure opstød hos Roche-investorer efter fedmepille-bivirkninger
09:36 Bavarians koppevaccine beskytter moderat efter ét skud viser studie
09:15 Aktier/åbning: DSV trækker C25 frem efter historie om DB Schenker-køb
09:01 Solid kursstigning til DSV i vente efter DB Schenker-nyhed, vurderer analytiker
08:50 Obligationer/åbning: Renterne stiger en spids før ventet lempelse fra ECB