Novo ser fortsat stor appetit på vægttabsmidler i USA, konstaterer britisk storbank

Udgivet den 19-11-2024  |  kl. 11:49  |  

Der er fortsat ingen vaklen at spore i markedets appetit på vægttabsmidler i USA.

Sådan lød meldingen fra Camilla Sylvest, koncerndirektør med ansvar for blandt andet Novo Nordisks strategi, ved et arrangement hos den britiske storbank Barclays, oplyser den britiske storbank i et notat fra sidste uge.

Ifølge Novo er det i stedet udelukkende et begrænset udbud, der dæmper salgsudviklingen for vægttabsmidler i USA.

- Når det er sagt fortsætter Novo med at udstråle tillid til udbygningen af produktionen og gentager, at det venter, at Catalent-handelen vil blive gennemført mod slutningen af året, skriver Barclays med henvisning til Novos aftale køb af tre fyldefabrikker for 75 mia. kr. Det sker som led i Novo Holdings aftale om køb af hele Catalent for 117 mia. kr. - en aftalen, der i øjeblikket er til gennemsyn hos konkurrencemyndighederne i USA og Europa.

Barclays hæfter sig i øvrigt ved, at Novo allerede er begyndt at udbygge sin kapacitet med henblik på næste skud på stammen inden for vægttabsbehandling, Cagrisema. Og det er i givet fald forbundet med risiko, da de imødesete data fra det første fase 3-studie med lægemiddelkandidaten først kommer til december.

Ifølge Barclays udtrykker Novo i øvrigt fortsat tillid til, at Cagrisema vil vise et vægttab på 25 pct. - et studie, som ifølge Barclays vil kunne sende Novo-aktien højere.

- Vi mener fortsat, at Novo Nordisk er meget attraktiv på det nuværende niveau, da vi ser en væsentlig "upside" i forbindelse med Cagrisema-data og også fuldt ud forventer, at Catalent-aftalen afsluttes inden årets udgang, hvilket vi ser som de største bekymringer blandt investorerne i øjeblikket, skriver analytiker Emily Field.

Novo-aktien falder tirsdag 0,9 pct. til 700 kr. og er faldet sammenlagt 32 pct., siden medicinalselskabet satte lukkerekord den 26. juni i 1028 kr.

Siden årsskiftet har Novo-aktien givet et afkast på lige over 1 pct. medregnet udbytte.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

13:59 12 firmaer prækvalificeret til at kunne deltage i fransk havvindmølleudbud
13:51 Europa/aktier: Frygt for øgede geopolitiske spændinger sender aktierne i dybet
13:17 Walmart opjusterer forventningerne og stiger i formarkedet
12:35 DNB hæver sit afkastmål forud for kapitalmarkedsdag
11:49 Novo ser fortsat stor appetit på vægttabsmidler i USA, konstaterer britisk storbank
11:34 Nilfisk får skåret kursmålet til 140 kr. fra 160 kr. hos Carnegie
11:33 UBS ser godt potentiale i britiske aktier og svagt momentum hos de europæiske
11:30 Vestjysk Bank øger forretningsomfanget og tilbagefører nedskrivninger
11:27 Obligationer/middag: Øgede geopolitiske spændinger sender renten ned
11:18 Aktier/middag: Ruslands sabelraslen sender aktierne i rødt
10:39 Dansk cannabisaktie buldrer op med udsigt til permanent medicinsk cannabisordning
10:21 Tysk industrikoncern stiger efter "respektabelt" resultat i svært markedsmiljø
10:08 Schweizisk rival til Demant og GN vokser pænt i svært marked - men driften halter
09:54 Schweizisk rival til Demant og GN vokser pænt i svært marked - men drifter halter
09:36 Rockwool får løftet kursmålet hos Danske Bank inden regnskab
09:22 Silkeborg IF Invest stiger 16 pct. efter salg af fodboldklubben til udenlandske ejere
09:12 Aktier/åbning: Coloplast topper lysegrønt C25 fra start efter løftet anbefaling
09:02 Silkeborg IF Invest sælger 80 pct. af fodboldklubben Silkeborg IF
08:51 Obligationer/åbning: Renterne slår bak fra start efter amerikansk mandagsdyk
08:26 Rockwool får sænket anbefalingen hos Jyske: Opsvinget i byggeriet lader vente på sig