Novo/New Street: Vender på en tallerken til "køb"

Udgivet den 21-08-2018  |  kl. 11:50  |  

Børshuset New Street Research er vendt på en tallerken og har hævet sin anbefaling af Novo Nordisk til "køb" fra "reducer".

Kursmålet er løftet til 360 kr. fra 245 kr. Det fremgår af et notat.

Børshuset med kontorer i London, New York og Singapore begrunder blandt andet opjusteringen med, at Victoza ikke som børshuset oprindeligt havde forudset, er blevet ramt af priskonkurrence.

I stedet venter New Street Research nu, at Victoza og det øvrige GLP-1-marked vil kunne fastholde de relativt høje priser i mindst fem kvartaler endnu.

Desuden regner New Street med, at Novo får held til at flytte Victoza-patienter over på sin nye ugentlige GLP-1-medicin Ozempic.

New Street estimerer, at Ozempic i 2023 vil sælge for 22 mia. kr. i USA, mens salget af Victoza til den tid vil være faldet til 3,6 mia. kr. fra 17,8 mia. kr. sidste år.

Og skiftet fra Victoza mod Ozempic er godt nyt for Novo, da Victoza kan stå over for kopikonkurrence i 2023, hedder det i analysen. Desuden har Ozempic bidraget til, at hele markedet for GLP-1-midler vokser endnu hurtigere end tidligere - senest med over 34 pct. målt på nye recepter.

New Streets analytikere har også set på topsalgspotentialet både for Ozempic og Novos tabletversion af midlet, oral Semaglutid.

Ozempic regner New Street med når et topsalg på 6 mia. dollar, mens salget af oral Semaglutid ifølge børshusets analytikere kan nå helt op på 7,5 mia. dollar i 2030.

- Givet at oral Semaglutid har vist så imponerende effekt, er vi konfortable med vores forudsætning om, at det når en andel af pillemarkedet på 10 pct., skriver New Street, der regner med en lancering af pillen i første kvartal af 2020 og allerede i 2023 har indregnet et salg på 4,8 mia. dollar i sine estimater.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Research❯  Shares❯  Upgrade❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,42%
 
09:20:01

 
7,01%
 
09:20:01

 
4,21%
 
09:20:01

 
3,77%
 
09:20:01

 
1,29%
 
09:20:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder