Novos hovedtal for 4. kvartal overgår konsensus klart
Novo Nordisks supersællerter Ozempic og Wegovy fortsatte frem i fjerde kvartal og sørgede for massiv vækst i periodens salg og indtjening.
Det fremgår af årsregnskabet onsdag morgen.
Medicinalgiganten solgte i perioden for sammenlagt 65,9 mia. kr. mod analytikerkonsensus om 63,4 mia. kr. ifølge estimater indsamlet af Novo Nordisk selv.
I fjerde kvartal 2022 solgte selskabet for 48,1 mia. kr.
Bruttoresultatet blev samtidig 55,8 mia. kr. mod ventet 53,2 mia. kr. blandt analytikerne og 39,8 mia. kr. i de sidste tre måneder af 2022.
Driftsresultatet før renter og skat (EBIT) blev 26,8 mia. kr. i fjerde kvartal sidste år mod analytikerkonsensus om 25,6 mia. kr. og 17,1 mia. kr. i den tilsvarende periode året før.
Dermed blev EBIT-marginen 40,6 pct. mod ventet 40,4 pct. og 35,5 pct. i fjerde kvartal 2022.
Bundlinjen viser et overskud på 22,0 mia. kr. mod analytikernes forventning om 20,8 mia. kr. og et overskud på 13,6 mia. kr. i oktober, november og december 2022.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›