Novos kassemester spår stigende overskudsgrad i de kommende år

Udgivet den 07-03-2024  |  kl. 17:11  |  
Aktie tabel

Det er imponerende vækstrater og overskud, som Novo Nordisk har leveret i de senere år. Men også i de kommende år kan aktionærerne se frem til, at lønsomheden bliver forbedret, og at en større del af omsætningen ender som driftsindtjening.

Af- og nedskrivninger på køb af tre fyldefabrikker fra amerikanske Catalent for over 75 mia. kr. vil dog trække lidt i de første år.

Det er budskabet fra Karsten Munk Knudsen, finansdirektør i Novo Nordisk, torsdag på selskabets kapitalmarkedsdag.

- Alt i alt giver det en driftsmargin, som vil være stigende, men ikke så meget, som hvis vi ikke havde Catalent-transaktionen. Den har vi jo så gjort af meget, meget gode grunde for at opskalere vores produktion både på mellemlang og lang sigt, siger Karsten Munk Knudsen.

MARGINEN ER I FORVEJEN

Han har tidligere i sin præsentation husket forsamlingen på, at Novos overskudsgrad, EBIT-marginen, allerede nu er væsentligt over industriens gennemsnit.

- Og husk på, at vores er de rene tal, vi laver ikke alle mulige justeringer, med kerneindtjening og justeringer, og alt det der. Hvad du ser er, hvad du får, siger Karsten Munk Knudsen.

Den landede i 2023 på 44,2 pct. og ventes forbedret til 45,2 pct. i 2025 og 46,5 pct. i 2030, viser det seneste konsensus, som Novo indsamlede blandt analytikere forud for sit seneste årsregnskab.

I 2022 var den på 42,3 pct.

Og en stor del af indtjeningen på bundlinjen sendes videre til aktionærerne.

Over de seneste 20 år er det blevet til sammenlagt 500 mia. kr. i aktietilbagekøb og udbytter, oplyser Novos kassemester.

PRISER VIL BIDRAGE NEGATIVT

I forhold til bruttomarginen - den andel af Novos omsætning, der er tilbage, når de direkte produktionsomkostninger er trukket fra - skal investorerne forvente en underliggende flad udvikling, men et mindre fald, hvis Catalent-købet går igennem.

- Det skyldes et favorabelt produktmiks, nogen negativ effekt fra priser, og så er vi påvirket af det høje niveau for investeringer, vi har nu, siger Karsten Munk Knudsen.

Udgifterne til salg og distribution som andel af omsætningen vil være faldende. Det samme vil administrationsomkostningerne, mens forsknings- og udviklingsomkostningerne vil stige også opgjort som andel af omsætningen, oplyser Karsten Munk Knudsen.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Director❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:41 Aktier/middag: Mærsk anfører revanche i C25 inden vigtige inflationstal fra USA
11:34 Analytikere ser Vestas året starte i rødt i vanligt tyndt første kvartal
10:38 Kepler siger "køb" til Norden mod før "hold"
09:17 Aktier/åbning: Dansk aktierevanche fra start anført af Mærsk og GN
09:14 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:07 Boozt gør underskud til overskud i årets tre første måneder
08:58 Coloplast og sårplejesektoren bløder oven på nye forslag til tilskud i USA
08:53 Obligationer/åbning: Renter falder tilbage forud mere inflationsnyt fra USA
08:34 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på Boozt, Coloplast og inflation
08:00 Uændret økologisk detailsalg
08:00 Byggebeskæftigelsen starter 2024 med et lille fald
07:44 Carnegie rundbarberer kursmålet for Mærsk - sættes ned med over 17 pct.
07:26 Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation
07:09 Råvarer: Olieprisen skyder i vejret - Yellen spår oprevidering af skuffende væksttal
07:07 Obligationer/tendens: Flad rente i sigte forud for endnu et inflationstal
06:55 Høreapparatproducenter opmærksomme på audiologmangel: Vi arbejder løbende på det
06:40 Asien: Investorer slutter ugen af med flotte stigninger
06:39 SEB ser fortsat stort potentiale i rederiet Norden trods lavere kursmål
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:33 Alphabet lover første udbytte samt stort aktietilbagekøb og belønnes i eftermarkedet