Novos salg af storsællerter opvejer snart tre årtiers forskning

Udgivet den 23-09-2024  |  kl. 13:48  |  

Novo Nordisks samlede salg af storsællerterne Ozempic og Wegovy nærmer sig nu, hvad den danske medicinalgigant har brugt på forskning i de seneste 30 år.

Det skriver Bloomberg News, der samtidig påpeger, at den realitet undergraver Novos argument for prissætningen på sine produkter.

Novo har frem til og med andet kvartal i år i alt solgt diabetes- og vægttabsprodukterne Ozempic og Wegovy for omkring 50 mia. dollar, siden de blev lanceret. Ved årets udgang ventes det samlede salg ifølge udregninger foretaget af Bloomberg News at nå 65 mia. dollar. Det svarer til næsten 436 mia. kr.

Til sammenligning har Novo igennem de seneste tre årtier brugt for over 68 mia. dollar til udvikling, når der justeres for inflation, fortsætter udregningen.

Bloomberg News' udregning er fremlagt, dagen inden Novos administrerende direktør, Lars Fruergaard Jørgensen, skal tale for en sundhedskomité i Senatet i USA over selskabets priser.

Kritikken er længe haglet ned over Novo for prissætningen af produkter som Ozempic og Wegovy - ikke mindst fra senator og formand for sundhedskomitéen, Bernie Sanders.

Politikeren har ad flere omgange kritiseret Novos priser, der i takt med en stigende efterspørgsel og ulige tilskudsdækning blandt sundhedskasserne i USA gør det sværere for amerikanerne at få adgang til midlerne.

Medicinalindustrien har før brugt som argument, at prissætningen er fastsat, således at udviklingsomkostningerne kan blive indhentet.

Udregningerne foretaget af Bloomberg News indikerer dog, at det argument snart ikke kan bruges længere, når det kommer til Novos storsællerter.

Hos Novo affejer man dog den påstand. Det danske selskab oplyser til Bloomberg News, at der er brugt mere end 10 mia. dollar på at udvikle Ozempic og andre GLP-1-midler igennem de seneste tre årtier, og at Ozempic såvel som Wegovy først for to år siden blev profitabelt. Endvidere har Novo siden starten af 2023 afsat 30 mia. dollar til at udvide sine produktionskapacitet.

Dertil har Novo henvist til, at det amerikanske sundhedssystems opbygning er komplekst, og at Bernie Sanders' fokus på listepriserne i USA sammenlignet med Europa er misvisende.

Hvor listepriserne i USA er relativt høje, ydes der samtidig store rabatter til mellemmænd, der forhandler på vegne af sygekasserne.

Den endelige nettopris, som selskaber som Novo får for medicinen, er derfor også betydeligt under listepriserne. Ifølge Novo gives der rabatter i gennemsnit på 75 pct. af listepriserne i USA.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

15:55 USA: Erhvervstilliden holder bedre stand i september end ventet
15:45 USA/åbning: Udsigt til endnu lavere renter giver grønt start - Intel sendes op efter bud
14:48 Trussel om havnestrejke hænger som en mørk sky over den amerikanske østkyst
14:40 USA/tendens: Let grøn åbning i sigte mens markedet afventer nye ord om økonomien
13:48 Novos salg af storsællerter opvejer snart tre årtiers forskning
13:14 Europa/aktier: Franske aktier presses ned på første handelsdag under ny regering
12:47 Unicredit køber yderligere op i Commerzbank trods modstand: Øger til cirka 21 pct.
12:27 Obligationer/middag: Renter dykker efter industrital peger på svag vækst
12:04 Coloplasts formand øjner forretningseventyr - sælger stort ud af medicoaktien
11:52 DSV har været i "konstruktiv" dialog med Nordea efter fragt gennem Rusland
11:46 Aktier/middag: Genmab presses ned af svagere udsigter i rødt marked
11:30 Novo kan se Bernie Sanders kridte banen op inden Fruergaard vidner i Senatet
10:28 Euroen og renterne i fald efter skuffende europæiske aktivitetstal
10:04 Aktivitetsindeks for eurozonen falder mere end ventet i september
09:47 Genmab er på vej i laveste niveau siden foråret 2020: Nordea har skåret sine estimater
09:36 Tyske indkøbschefer ser endnu mere negativt på aktiviteten i september end ventet
09:25 Berenberg hæver Novonesis-kursmål med næsten 20 pct. til 530 kr.
09:23 Aktier/åbning: C25 siver fra åbningen trods fremdrift i Novo Nordisk
09:17 Danske Bank skruer op for Sampos kursmål efter køb af Topdanmark
08:45 Obligationer/åbning: Lille rentefald inden nøgletal på stribe