Novo/UBS: Diabetesmarkedet varsler medvind

Udgivet den 10-01-2014  |  kl. 13:12  |  

Den schweiziske storbank UBS har fortsat et godt øje til Novo Nordisks vækstudsigter. Kursmålet for aktien i Novo Nordisk løftes til 230 kr. fra tidligere 208 kr. Anbefalingen er uændret "køb".

- Vi fortsætter med at kunne lide Novo, når vi ser på det langsigtede vækstpotentiale fra dets løbende førerposition på diabetesmarkedet. Givet at antallet af diabetikere vil vokse med over 50 pct. på verdensplan over de kommende 20 år, ser vi Novos organiske vækst bygge på innovation og målrettet øgede volumener, skriver UBS i et analysenotat.

Banken regner dog ikke med, at 2014 bliver problemfrit. Estimaterne for indtjeningen per aktie sænkes med 3-6 pct. Blandt andet ventes et opadgående pres på salgs- og distributionsomkostningerne som følge af lancering af nye produkter som Novos nye insuliner Tresiba og Ryzodeg uden for USA, samt senere også kombinationspræparatet Ideglira og Liraglutid mod fedme.

Samtidig korrigerer UBS for en ventet stigning i forsknings- og udviklingsomkostningerne i forbindelse med gennemførelse af flere senfase-studier og hjerte-kar-studier.

Til gengæld venter UBS også fremadrettet, at Novos storsælgende diabetesmedicin Victoza vil klare sig godt. Novos store amerikanske konkurrent Eli Lilly er på vej med et konkurrerende middel, Dulaglutid, men det vil næppe vippe Victoza af pinden som den foretrukne behandlingsmulighed på markedet for GLP-1-analoger, mener UBS. Eli Lilly har varslet data fra et direkte sammenligningsstudie tidligt i 2014.

- Vores hovedscenarie er, at Dulaglutid vil vise sig at være ikke-inferiør til Victoza, når det kommer til effekt på blodsukkeret (hbA1C), men sandsynligvis vil vise sig at give mindre vægttab. Selv om den ugentlige dosering vil være attraktiv for nogle, modellerer vi, at Victoza vil fastholde sin position som den gyldne standard i GLP-segmentet, skriver UBS.

Novo-aktien ligger fredag middag i 209,3 kr. efter en stigning på 0,1 pct.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:32 USA/lukning: Teknologi-udsalg - tunge fald til Microsoft, Nvidia, Amazon og Meta
06:30 Kalender med link - fredag den 1. november
17:52 Europa/lukning: Stort indeks sætter skidt punktum for den værste aktiemåned i et år
17:08 Torsdagens aktier: Mærsk anførte stærk regnskabstrio - C25 faldt på ny
17:05 Torsdagens obligationer: Tiårig rente flirtede med højeste niveau i næsten to måneder
16:44 Netcompany får løftet kursmålet til 365 kr. fra 345 kr. af Carnegie
16:17 Prisen på containerfragt stiger for første gang i 15 uger
15:28 Mærsk-aktie sendes op: Aktierådgiver peger på udsigt til at genoverveje aktietilbagekøb
14:51 Amerikansk aktivitetsindeks skuffer stort
14:48 USA/åbning: Rød åbning med modvind til Meta og Microsoft
13:18 USA/tendens: Microsoft og Meta kan koste rød åbning
13:03 Lundbeck fremlægger positive fase 3-resultater med migrænemiddel
12:59 Norden-topchef ser svagt tankmarked fra øget konkurrence - men der er tegn på bedring
12:43 Europa/aktier: Vigtigt aktieindeks på vej mod værste måned i et år
12:39 Renten har peaket - vi skal finde indtjening andre steder siger Danske Banks topchef
12:09 Obligationer/middag: Eurozonens inflationstal skuffer - renten ligger en smule højere
11:47 Aktier/middag: Stærk regnskabstrio forhindrer ikke nyt C25-dyk
11:27 Gubra i stejl nedtur: Tysk partner skrinlægger vægttabskandidat
11:19 Inflationstakten i eurozonen stiger - seniorøkonom afblæser panik
11:17 Gubras tyske partner skrinlægger vægttabskandidat - aktien falder tungt