Novozymes daler efter svage udsigter fra DSM
Novozymes daler godt 5 pct. til 458 kr. efter svage tal fra den hollandske rival og kunde, DSM.
DSM meldte om et fald på 71 pct. i driftsresultatet i 2. kvartal, da selskabet er ramt af lavere efterspørgsel og faldende priser.
EBIT-resultatet blev på 79 mio. euro, hvilket dog var stort set som ventet.
DSM mener, at der er indikationer på en forbedret efterspørgsel over kvartalet, men ser ingen yderligere kortsigtet forbedring af markedsforholdene og sætter ikke nogen tal på forventningerne.