Novozymes-kunde melder om høj encifret vækst i salget af vaskemidler

Udgivet den 20-01-2021  |  kl. 14:49  |  
Arkiv: Foto

Den amerikanske husholdningsartikelgigant Procter & Gamble, der er kunde hos Novozymes, melder om høj encifret vækst i salget af vaskemidler og rengøringsartikler i selskabets forskudte andet kvartal.

Den organiske salgsvækst i divisionen Fabric & Home Care blev på 12 pct. i andet kvartal, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News ventede 9,56 pct.

Samlet set blev salget i kvartalet i divisionen på 6,50 mia. dollar, hvilket også er bedre end analytikernes forventning på 6,33 mia. dollar.

For Novozymes-investorerne er interessen især rettet mod salget i vaskemiddelafdelingen Fabric Care, der viste en høj encifret organisk salgsvækst.

Væksten i Fabric Care, der blandt andet dækker over mærker såsom Ariel og Tide, er ifølge Procter & Gamble drevet af innovationer, øgede markedsføringsudgifter, en uforholdsmæssigt store vækst i premiumprodukter og øgede priser.

Novozymes er også leverandør af enzymer til rengøring, og i det segment melder Procter & Gamble om en vækst på cirka 30 pct. i Home Care-divisionen.

I Home Care-divisionen er væksten under pandemien drevet af øget forbrugerefterspørgsel efter rengøringsprodukter til hjemmet.

Det samlede regnskab fra Procter & Gamble, der blandt ejer mærker som Pampers, Gillette og Duracell, er landet over analytikernes forventninger, og selskabet har også opjusteret forventningerne til regnskabsåret 2020/21.

Det har investorerne taget positivt imod, og de sender aktien op med 1,4 pct. i formarkedet.

/ritzau/FINANS

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder