NPinvestor.com rammer forventningerne

Udgivet den 05-02-2019  |  kl. 14:02  |  

First North-selskabet NPinvestor.com landede et resultat før skat for 2018 på -6.527 t.kr. mod et forventet resultat før skat i niveauet ca. -6.300 t.kr. til -6.600 t.kr. 

Indtægter for 2018 blev 1.034 t.kr. mod forventede indtægter i niveauet ca. 1.000 t.kr. til 1.500 t.kr. 

Resultat og indtægter samt selskabets generelle udvikling skal ses i lyset af forventede og uforudsete begivenheder i 2018.

I meddelelsen hedder det, at udviklingen i 2018 fra november og frem viser, at selskabets forretningsmodel med Copy trading virker og kan skabe tilgang af kunder og stigende indtægter, såfremt de rette forudsætninger er tilstede. Herunder at der lanceres flere Copy Trader Masters med succesrige strategier kombineret med virksomme salgs- og marketingaktiviteter.

Selskabets indtægter fra trading er indtil videre i år af samme størrelse som trading-indtægterne for hele 2018. Der forhandles samtidig med flere interessante Copy Trader Masters, ligesom selskabet er på vej til at lancere en svensk og en engelsk udgave af web- og mobilenheder for at adressere udenlandske kunder og markeder.

For 2019 ventes fortsat et underskud på 3-4 mio. kr.

NPinvestor.dk er en del af NPinvestor.com-koncernen, der også indeholder trading-aktiviteter.

Udgivet af: MLykke

Seneste nyheder