Nvidia-regnskab vil påvirke det brede aktiemarked

Udgivet den 21-08-2024  |  kl. 16:00  |  

Når den amerikanske chipgigant Nvidia kommer med regnskab for andet kvartal den 28. august, vil det ikke kun få betydning for Nvidia-aktien, men også for de brede amerikanske aktieindeks og alle teknologiaktier.

Det skriver investeringsstrateg i Saxo Bank, Oskar Barner Bernhardtsen, i en kommentar.

- Nvidia har drevet en stor del af afkastet i store amerikanske aktieindeks som Nasdaq 100 og S&P 500, og derfor kommer regnskabsresultatet også til at påvirke de store indeks i dagene efter regnskabet, skriver han.

Nvidia, som er vækstet enormt, i takt med at efterspørgslen på computerchip til kunstig intelligens er fløjet i vejret, er ifølge investeringsstrategen vokset til en størrelse, hvor selskabets videre vækst har direkte betydning for den brede it-sektor.

- Nvidias omsætning og udsigter om fremtiden er toneangivende for den generelle vækst inden for it-sektoren samt hastigheden af samfundets adoption af kunstig intelligens, skriver han.

Investeringsstrategen påpeger, at Nvidias egne forventninger til andet kvartal er nogenlunde ens med analytikernes, og derfor er det sandsynligvis ikke selve resultaterne, som sparker gang i de store aktieudsving.

Til gengæld er det vigtigt at holde øje med Nvidias forventninger til årets tredje kvartal, hvor der blandt analytikerne er ventet en omsætning på 31,6 mia. dollar samt en bruttomargin på 75,4 pct.

- Afviger Nvidias egne forventninger fra dette, kan det betyde store udsving i aktien, påpeger Oskar Barner Bernhardtsen.

Nvidia stiger 0,4 pct. onsdag til 127,76 dollar. Aktien er omkring 6 pct. under rekorden fra den 18. juni på 135,58 dollar.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Shares❯  USA❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

10:16 DSV får løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
09:21 Sampo-aktien handles nu også i København
09:19 Danske storbanker enige om aftenens rentegyser i USA: Markedet har for høje forventninger
09:11 Aktier/åbning: Novo trækker C25 ned efter udsigt til prisforhandlinger for topsællert
08:55 DSV før løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
08:46 Danske høreapparataktier får sænke kurasmål hos fransk finanshus
08:37 Obligationer/åbning: Renterne kører sidelæns - al opmærksomhed er på Federal Reserve
08:24 Aktier/tendens: Novo styrer mod kursfald i ventet negativ åbning
08:08 Nordex får tysk mølleordre på 68 megawatt
07:08 Råvarer: Oliepriser stabiliseres efter to dage med stigninger op til rentemelding i USA
07:03 Obligationer/tendens: Stilhed før stormen - markedet træder vande frem til rentemelding
06:44 Asien: Tokyo vender rundt mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:39 Mærsk får sænket kursmålet med 13 pct. hos britisk storbank
06:34 Microsoft og Blackrock går sammen om kæmpe investeringer i kunstig intelligens
06:34 Stor aktie post i ISS skifter ejer - Henrik Lind bliver storaktionær
06:34 Novo forudser Ozempic kommer med i næste prisforhandling i USA
06:34 Novo faldt i USA- handel: Direktør spår Ozempic kommer med i prisforhandling i USA
06:32 Asien: Tokyo går enegang mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:32 Valuta: Amerikansk rentemøde lægger låg over dollar-bevægelser
06:32 USA/T-bond: Renten kravlede højere inden centralbanken melder ud