Ny Amagerbank-ledelse kan føre til konkursbølge

Udgivet den 11-11-2010  |  kl. 06:30  |  

Med den nye ledelse i Amagerbanken ligger der en bølge af konkurser blandt ejendomsspekulanter forude. Det vurderer en række eksperter over for dagbladet Børsen torsdag.

- Finansiel Stabilitet (statens såkaldte skraldespandsselskab for krakkede banker, red.) har vist i andre banker, at de har et ønske om at lukke så mange kunder ned som muligt i stedet for at holde liv i dem, til markedet ser bedre ud, og så få et mindre tab eller endog en gevinst. Jeg er ikke i tvivl om, at der er mange store kunder, som vil blive erklæret konkurs. Ikke bare ejendomsspekulanter, men også andre store kunder, som måske er lidt på vippen, vil blive lukket ned, siger Caspar Rose, der er professor i god selskabsledelse ved Copenhagen Business School til avisen.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder