Ny milliard på vej til den omstridte danske advokat Galmond

Udgivet den 31-10-2006  |  kl. 07:42  |  

Præcis to år efter, dagbladet Børsen kunne afsløre den omstridte danske advokat, Jeffrey Galmond, som hovedmanden i et spektakulært slagsmål om russiske telemilliarder, er den danske finansmand nu på vej til ny rigdom. Ifølge dagbladet Børsens oplysninger står Galmond nemlig til at score op imod 200 mio. dollar – svarende til 1,17 mia. kr. med gårsdagens kurs – på en lukrativ aktionæroverenskomst i firmaet Skylink. Det skriver dagbladet Børsen.

Ifølge aktionæroverenskomsten i joint-ventureselskabet, skal det svenske selskab Sistema nemlig købe Galmonds halvdel af Skylink for 200 mio. dollar, hvis ikke Sistema formår at nå visse regnskabsmål inden udgangen af året. Blandt andet skal Sistema nå at skaffe 100.000 nye mobilkunder på to måneder, og da selskabet allerede har brugt de første ni måneder af året på at skaffe de seneste 100.000 brugere, tvivler kilder på, at selskabet når målet trods en slutspurt.

Udgivet af: NPinvestordk