Ny rapport: Størst vækst for vindenergi i Nordamerika
Et nyt dansk konsulenthus inden for vindenergi MAKE Consulting har netop offentliggjort en ny rapport med en prognose for vindenergi i perioden frem til 2015.
- MAKE forventer en årlig vækst på 15 pct. i perioden 2005-2010 (vores estimat 16 pct.). En stor del af markedsvæksten kommer til at foregå i Canada og USA, og vi vurderer, at det er et problem for Vestas, at selskabet p.t. ingen planer har om lokalproduktion i Nordamerika, anfører Jyske Bank.
I perioden 2011-2015 forventer MAKE en årlig vækst på 10 pct., hvilket er på niveau med Jyske Banks forventning. Med hensyn til offshore forudser MAKE, at disse installationer kun vil udgøre 5 pct. af totalinstallationerne i perioden 2005-2010 (JBs estimat er p.t. på ca. 10 pct.).
- Vi ser nogle store offshore projekter i Tyskland, Storbritannien og Sverige fra 2007 og frem. Det skal dog understreges, at der er større usikkerhed omkring offshore projekter, da vi tidligere har set, at disse projekter er blevet udskudt som følge af manglende finansiering af nettilslutning, miljøhensyn og politisk opbakning, skriver Jyske Bank og fortsætter:
- Rapporten fra MAKE giver ikke anledning til en ændring af vores estimater. Vi fastholder vores Sælg anbefaling på Vestas, da vi forudser, at Vestas vil opleve en stigende konkurrence fra blandt andet GE Energy, Siemens Wind Power og Gamesa.
På nuværende kursniveau for Vestas er der ifølge Jyske Bank allerede meget optimistiske forventninger til vindenergi indregnet i aktiekursen.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1176
- næste ›