Ny tablet mod diabetes er sikker for hjertepatienter

Udgivet den 11-06-2019  |  kl. 22:49  |  

Oral semaglutid, der er en ny type medicin i tabletform til behandling af type 2-diabetes fra Novo Nordisk, medfører ikke øget risiko for hjertekarsygdomme hos særligt udsatte patienter.

Det viser data fra et større studie, der tirsdag er blevet offentliggjort ved en konference i San Francisco, skriver Novo Nordisk i en meddelelse.

Medicinen er endnu ikke på markedet. I marts indsendte Novo Nordisk en registreringsansøgning til de amerikanske sundhedsmyndigheder med henblik på at få midlet godkendt.

Når medicinen kommer på markedet, bliver det et stort gennembrud for Novo Nordisk, som hidtil kun har tilbudt diabetesmidler, der skal injiceres.

De data, der er blevet fremlagt, vedrører patienter med type 2-diabetes, som samtidig har en hjertekarsygdom, eller som har en særlig stor risiko for at blive ramt af hjerteproblemer.

Denne gruppe patienter har ifølge studiet i gennemsnit 3,8 pct. risiko for at få et hjertetilfælde - herunder at dø af det - hvis de tager oral semaglutid.

Til sammenligning er risikoen for alvorlig - herunder dødelig - hjertesygdom på 4,8 pct. hos en patientgruppe, der i stedet for oral semaglutid har taget placebomedicin.

Senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen følger Novo Nordisk tæt. Han fortæller, at det vil give medicinproducenten "et kæmpe potentiale" at komme ind på markedet for diabetesmidler i tabletform.

- Det er et kæmpestort marked. 75 pct. af diabetikerne er på en tablet i forbindelse med diabetesbehandling. Det er et marked, som er på cirka 200 mia. kr., og som Novo Nordisk ikke har del i for nuværende.

Der findes altså andre diabetesmidler på tabletform, men patienter med type 2-diabetes kan endnu ikke få semaglutid i form af piller.

Semaglutid bygger på et tarmhormon, som hedder GLP-1. Det fremmer kroppens egen udskillelse af insulin og hæmmer desuden udskillelsen af sukker i blodet.

Det er blandt andet forbundet med vægttab, forklarer Søren Løntoft Hansen.

- I og med at det fremmer kroppens egen udskillelse af insulin, undgår man de frygtede episoder med for lavt blodsukker hos diabetikere. Derudover har det en positiv effekt på kroppens andre funktioner.

- Kan man komme ind med en pille med de egenskaber, så kommer man ind med en meget konkurrencedygtig pille på markedet, siger han.

Novo Nordisk har allerede en type semaglutid på markedet, som skal injiceres. Den skal tages en gang om ugen.

/ritzau/

Redaktion

Seneste nyheder

06:34 Musks formue går under 400 mia. dollar for første gang i 2025 efter Tesla-dyk
06:34 Guldprisen stiger til højeste niveau efter ny tol
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers tirsdag
06:32 Asien: Told og pengepolitisk redegørelse dominerer i japansk fravær
06:32 Valuta: Marginal dollarstyrkelse efter Trumps toldtiltag
06:32 USA/T-bond: Små rentebevægelser før inflationsdata og Powells ord i Kongressen
06:32 USA/lukning: Stålproducenter skød op efter ny Trump-told mens guldpris ramte rekord
06:30 Kalender med link - tirsdag den 11. februar
17:50 Europa/lukning: Investorerne trak på skuldrene af Trump - BP i hopla
17:30 LM Wind Power lukker fabrik i Brasilien: Afskediger omkring 1000 medarbejdere
17:04 Mandagens aktier: Mærsk top toppen på feriepræget dag med nye troldtrusler
17:00 Mandagens obligationer: Donald Trump rystede igen obligationshandlerne - renten faldt
16:47 Boozt-topchef sælger aktier for 2,63 mio. kr.
15:41 USA/åbning: Stålproducenter nyder godt af forhøjet told i grøn ugestart
13:56 NKT får sænket kursmålet hos Goldman Sachs til 443 kr. fra 503 kr.
13:46 USA/tendens: Stålproducenter i fremgang efter Trums nye varslede told
13:21 McDonald's overrasker med vækst i det sammenlignelige salg trods svært hjemmemarked
12:40 Morgan Stanley: AI-hypen har spredt sig udover techsektoren
12:14 Den norske krone fortsætter opad efter uventet stigning i inflationen
12:12 Europa/aktier: BP i top på investornyt - Rockwool blander sig i bunden