To nye folk til Nordeas koncernledelse
Nordea oplyser, at selskabet har udnævnt Ari Kaperi og Michael Rasmussen til nye medlemmer af Nordeas koncernledelse og Executive Vice Presidents fra 1. juni 2008.
Ari Kaperi bliver leder af Institutional & International Banking, og Michael Rasmussen bliver leder af Banking Products & Group Operations.
- Nordea har, siden det blev dannet i 2000, haft en stærk og meget erfaren koncernledelse. Med udnævnelsen af nye medlemmer, der har bred erfaring og har skabt fremragende resultater, sikrer vi, at vi også fremover har det rette team til at realisere vores høje ambitioner og finansielle mål. Vi vil fortsætte den vellykkede gennemførelse af vores vækststrategi, efterleve vores nye værdier og dermed løfte Nordeas operationelle effektivitet, siger koncernchef Christian Clausen.
Som led i ændringsprocessen for topledelsen går Markku Pohjola på pension 31. juli 2008, og Tom Ruud forlader Nordea i 4. kvartal 2008. Arne Liljedahl forlader Nordea ultimo 2008 efter overdragelsen af sine opgaver til den nye leder af Group Corporate Centre og CFO, som snarest vil blive offentliggjort, oplyser banken.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›