Nye tal: Staten flår dig i bilafgifter

Udgivet den 23-08-2011  |  kl. 15:27  |  

Ikke mindre end 210.922 kr. har den danske stat tjent på en gennemsnitsbil, når den har kørt på vejene i 12 år. Det er dobbelt så meget som gennemsnittet i de europæiske lande, vi normalt sammenligner os med og næsten fire gange så meget, som en spansk bilejer betaler i afgifter i den samme periode.

Tal fra de europæiske bilproducenters organisation, ACEA, viser, at det ikke bare er indgangsbilletten til bilejerskabet, registreringsafgiften, der ligger i top. Danmark er efterfølgende også det dyreste land at eje bilen i, da både ejerafgifterne (vægt- og grøn ejerafgift) og forsikringsafgifterne ligger i top. Hertil kommer, at danske bilejere også betaler ekstraordinært meget i moms både i forbindelse med bilkøbet og vedreparation og service.

- Som afgifterne er skruet sammen i dag, er de både til skade for trafiksikkerheden og for miljøet. Konsekvensen er, at danskerne kører i ældre biler, som hverken sikkerhedsmæssigt eller miljømæssigt rummer den samme teknologi som nye biler. Og meget af det udstyr, som kunne forbedre sikkerheden i nye biler, bliver belagt med så høje afgifter, at det ikke vinder udbredelse i Danmark, siger FDMs adm. direktør Thomas Møller Thomsen.

Men selv hvis den høje danske registreringsafgift blev afskaffet, ville Danmark stadig ligge i top fem over de dyreste lande i EU at holde bil i over 12 år. Det skyldes de høje ejer-, forsikrings- og brændstofafgifter.

Også noget så basalt som nummerplader tjener staten gode penge. FDM hartidligere påvist, at nummerplader i Danmark er væsentlig dyrere end i andre lande i Europa, og at prisen for et sæt nummerplader langt overstiger de faktiske omkostninger til produktion, administration og distribution af pladerne. Den danske stat indkasserer årligt omkring 40 mia. kr. i bilafgifter.

Læs mere i Motors september nummer der udkommer fredag d. 26. august.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

10:07 Finsk centralbankchef ser ECB fortsætte rentenedsættelser uafhængigt af Federal Reserve
10:06 Ambu får købsanbefaling hos Danske Bank - ser mulighed for endnu en opjustering
09:39 Bang & Olufsen får løftet kursmålet hos Danske Bank efter regnskab
09:17 Aktier/åbning: Udsigt til høje renter giver rød start på ugen
08:59 Aab forhandler om salg af Sebastian Otoa
08:42 Obligationer/åbning: Renten stiger fra start - fokus på onsdagens inflationstal
08:31 Johnson & Johnson rygtes tæt på køb af Intra-Cellular i milliardhandel
08:18 Torm steg tocifret fredag: Nordnet peger på oliepriser, sanktioner og kurspres som årsag
08:14 Råvarer: Oliepriserne stiger efter amerikanske sanktioner mod russisk forsyning af råolie
08:08 Aktier/tendens: Stigende renter kan tynge aktierne - Mærsk i fokus
07:54 Ambu får "hold"-anbefaling og lagt 25 pct. til kursmålet hos ABG efter opjustering
07:44 Nordnet: Rentefokus kan ramme aktiemarkedet negativt
07:27 Kina: Stærk eksport bag massivt overskud på handelsbalancen i december
07:06 Obligationer/tendens: Blikket rettet mod onsdagens amerikanske inflationstal
06:44 Sur stemning uden for Kina blandt Mærsks asiatiske rivaler - Cosco stiger oven på regnskab
06:43 Ørsted får sænket kursmålet hos Morgan Stanley
06:41 Valuta: Dollar fortsat i topform efter stærk jobrapport
06:34 Mærsk/Morningstar: Sætter anbefalingen op til "køb"
06:34 Federal Reserves Chicago-afdeling ser stadig lavere renter trods stærk jobrapport
06:34 Bank of America ser nu risiko for renteforhøjelser i USA