Nykredit køber Totalkredit

Udgivet den 20-06-2003  |  kl. 09:26  |  

Nykredit køber Totalkredit og derved bliver Nykredit den største realkreditudbyder på det danske marked. Det meddelte de to selskaber fredag morgen. Handelen sker ved, at pengeinstitutterne bag Totalkredit tilbydes at sælge aktier i Totalkredit til Nykredit og samtidig indgå i et strategisk samarbejde med Nykredit. Det samlede vederlag til pengeinstitutterne vurderes foreløbigt at ville udgøre 7,15 mia. kr. under forudsætning af, at samtlige aktier i Totalkredit indgår i handlen. Dermed har flere af pengeinstitutterne bag Totalkredit udsigt til en pæn avance.

Nykredit og Totalkredit tegner sig i dag tilsammen for 40 pct. af realkreditmarkedet for privatkunder. På erhvervs- og landbrugsområdet er Nykredit i forvejen førende
realkreditudbyder.

Den administrerende direktør i Totalkredit, Niels Tørslev, bliver i forbindelse med handelen nyt medlem af Nykredits direktion, der som hidtil ledes af koncernchef Mogens Munk Rasmussen og derudover består af koncerndirektørerne Peter Engberg Jensen, Per Ladegaard og Henning Kruse Petersen.

Jyske Bank og Sydbank, der er to af de største ejere af Totalkredit, støtter salget, meddeler de to banker umiddelbart efter meddelelsen om salget.. Jyske Bank får et vederlag på 1,462 mia. kr., men avancen kan først opgøres, når der foreligger en endelig aftale, skriver Jyske Bank i en fondsbørsmeddelelse. Sydbank opgør avancen til 530 mio. kr.
Ringkjøbing Landbobank er ligeledes positivt indstillet over for salget og beregner sit samlede vederlag til 146 mio. kr. og avancen til op mod 110 mio. kr. Spar Nord Bank meddeler, at der forventes en avance på salget på op til 330 mio. kr.

Totalkredit videreføres som selskab med eget brand og forretningskoncept. I Nykredits salgskanaler vil der alene blive distribueret Nykreditprodukter, mens der gennem de lokale og regionale pengeinstitutter vil kunne distribueres både Totalkredit- og Nykredit-produkter, oplyser selskaberne. Sammenlægningen ventes gennemført pr. 1. oktober, når de nødvendige myndighedstilladelser og godkendelser ventes at foreligge.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

10:16 DSV får løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
09:21 Sampo-aktien handles nu også i København
09:19 Danske storbanker enige om aftenens rentegyser i USA: Markedet har for høje forventninger
09:11 Aktier/åbning: Novo trækker C25 ned efter udsigt til prisforhandlinger for topsællert
08:55 DSV før løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
08:46 Danske høreapparataktier får sænke kurasmål hos fransk finanshus
08:37 Obligationer/åbning: Renterne kører sidelæns - al opmærksomhed er på Federal Reserve
08:24 Aktier/tendens: Novo styrer mod kursfald i ventet negativ åbning
08:08 Nordex får tysk mølleordre på 68 megawatt
07:08 Råvarer: Oliepriser stabiliseres efter to dage med stigninger op til rentemelding i USA
07:03 Obligationer/tendens: Stilhed før stormen - markedet træder vande frem til rentemelding
06:44 Asien: Tokyo vender rundt mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:39 Mærsk får sænket kursmålet med 13 pct. hos britisk storbank
06:34 Microsoft og Blackrock går sammen om kæmpe investeringer i kunstig intelligens
06:34 Stor aktie post i ISS skifter ejer - Henrik Lind bliver storaktionær
06:34 Novo forudser Ozempic kommer med i næste prisforhandling i USA
06:34 Novo faldt i USA- handel: Direktør spår Ozempic kommer med i prisforhandling i USA
06:32 Asien: Tokyo går enegang mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:32 Valuta: Amerikansk rentemøde lægger låg over dollar-bevægelser
06:32 USA/T-bond: Renten kravlede højere inden centralbanken melder ud