Nykredit og Sparinvest indgår betinget aftale om at gå sammen

Udgivet den 01-03-2019  |  kl. 07:30  |  

 

Til Nasdaq Copenhagen                                                   

1. marts 2019

Nykredit og Sparinvest indgår betinget aftale om at gå sammen

Nykredit har indgået en betinget aftale med ejerkredsen bag Sparinvest Holdings SE om, at Nykredit overtager 75 % af aktierne i Sparinvest. Aftalen er betinget af udfaldet af en igangværende due diligence-proces samt myndighedsgodkendelser. Transaktionen er også betinget af godkendelse på generalforsamlingen i Sparinvest Holdings SE.
                                                                                      
Hvis transaktionen gennemføres, betaler Nykredit 2,245 mia. kr. for ejerandelen. Sælgerne modtager derudover 155 mio. kr. i udbytte for 2018. De øvrige aktionærers ejerandel vil fremadrettet udgøre 25 %.

Sparinvest vil efter en eventuel godkendelse af transaktionen blive et datterselskab i Nykredit-koncernen.

Michael Rasmussen, koncernchef i Nykredit:

Det er en del af vores strategi at styrke og udvide samarbejdet med pengeinstitutterne i Totalkredit. I dag samarbejder vi om at give de bedste boliglån til boligejere i hele landet. Det er naturligt, at vi nu indleder et samarbejde med de pengeinstitutter, der ønsker det, om at tilbyde de bedste investeringsprodukter, da mange boligejere både har opsparing i deres bolig og ved siden af boligen."

Den formue, både Sparinvest og Nykredit forvalter på vegne af kunderne, er over de seneste år vokset. Ved at gå sammen kan vi fortsætte den tendens og gøre det til en endnu bedre oplevelse at være kunde i både Sparinvest og Nykredit.

Klaus Skjødt, formand for Sparinvests bestyrelse og adm. direktør i Sparekassen Kronjylland:

Sparinvest har siden sin begyndelse været baseret på et stærkt samarbejde mellem en række pengeinstitutter om at levere attraktive investeringsprodukter til kunderne. Nu udvider vi det samarbejde og får en stærk partner i Nykredit. Med Nykredits kompetencer i ryggen vil vi kunne tilbyde kunderne både flere og endnu bedre produkter end i dag.

Jørgen Søgaard-Andersen, CEO i Sparinvest:

Sparinvest forvalter formuer både på vegne af de mange danskere, der er kunder i pengeinstitutterne bag Sparinvest, og på vegne af en række institutionelle kunder i ind- og udland. På begge områder har vi store ambitioner, og vi ser frem til nu at indfri dem sammen med Nykredit. Ved at gå sammen bliver vi i endnu højere grad i stand til at møde de nye krav og ønsker, kunderne har til os - også på længere sigt.

Fakta

Nykredits formue under forvaltning er mere end fordoblet siden 2013 og var ved udgangen af 2018 på 211 mia. kr. I samme periode er Sparinvests formue under forvaltning vokset med 24 % til ca. 83 mia. kr.

13,5 mia. kr. af Sparinvests formue under forvaltning er i Sparindex, der er Danmarks største udbyder af indeksinvesteringer.

Sparinvest ejes i dag af i alt 49 pengeinstitutter og syv danske forsikrings- og pensionsselskaber.

På nuværende tidspunkt har 49 af de nuværende ejere tilkendegivet, at de fortsætter som medejere af Sparinvest efter en eventuel transaktion og dermed bliver en del af det fremtidige samarbejde. De 49 ejer tilsammen mere end 90 % af den nuværende aktiekapital. Fremover kommer de tilsammen til at besidde 25 % af aktierne i Sparinvest.

Nykredits kunder vil med transaktionen også få adgang til de produkter, Sparinvest tilbyder i dag. De pengeinstitutter og forsikrings- og pensionsselskaber, der i dag udbyder Sparinvests produkter, og som fortsætter i ejerkredsen bag Sparinvest, vil fortsat kunne tilbyde deres kunder Sparinvests produkter. De får herudover også mulighed for at tilbyde deres kunder Nykredits investeringsprodukter. For både Sparinvest og Nykredit gælder det, at kunderne på sigt vil få flere og endnu bedre produkter at vælge imellem.

Som følge af at kompetencerne fra de to selskaber samles, forventes det, at der vil kunne opnås en række synergieffekter, herunder lavere omkostninger samt et øget fokus på udvikling af både kompetencer, koncepter og produkter. På kort sigt forventes transaktionen at medføre stigende omkostninger i 2019 for Nykredit.

Såfremt betingelserne for transaktionen opfyldes, forventes transaktionen gennemført i 3. kvartal 2019. Sparinvest bliver derefter et datterselskab til Nykredit Bank A/S.

Baggrund

Det ene fokusområde i Nykredits strategi, Winning the Double, er Totalkredit og samarbejdet med pengeinstitutterne i Totalkredit om at give sikre, billige realkreditlån i hele landet. Totalkredit og pengeinstitutterne i samarbejdet har de seneste år styrket det eksisterende samarbejde markant. I 2015 gik man sammen om at udbyde prioritetslån til boligejerne. I 2016 indledtes et samarbejde om at tilbyde realkreditlån til erhvervskunder, og i 2018 blev en fælles enhed til vurdering af ejendomme etableret.

Derudover er samarbejdet mellem Nykredit og en række af pengeinstitutterne i Totalkredit løbende blevet udvidet til også at gælde andre områder, fx på pensions- og livsforsikringsområdet, hvor Nykredit i 2016 gik over til Nærpension. Nykredit er også i øjeblikket i gang med at flytte over på BEC's it-platform. Med denne transaktion udvides samarbejdet yderligere til også at gælde formueforvaltning.

I strategiens andet fokusområde, Nykredit Bank, hjælper Nykredit de kunder, der ønsker at lægge hele deres økonomi i koncernen - herunder forvaltning af kundernes formue.

Ved at gå sammen med Sparinvest styrker Nykredit således begge fokusområder i Winning the Double-strategien og bliver en endnu mere tilstedeværende og kompetent formueforvalter for kunderne.

For yderligere information:
Spørgsmål kan rettes til Jonas R. Haugegaard, Chefkonsulent i Nykredits presseafdeling, på tlf.: 44 55 14 96 eller 23 67 48 61.

Vedhæftet fil

Nykredit og Sparinvest indgår betinget aftale om at gå sammen

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Rygter om Burberry-salg sendte luksusaktie op i rødt europæisk marked
17:41 Stærk detailforretning begrænser skuffelsen i tredje kvartal for Demant
17:14 Demant fastholder forventingerne efter blandet tredje kvartal
17:11 Mandagens obligationer: Renter faldt en anelse før amerikansk præsidentvalg
17:03 Mandagens aktier: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valg - Carlsberg sendt ned
16:34 Optimisme over rentenedsættelser overskygger valgbekymringer - siger Citi
15:42 USA/åbning: Let rød åbning i USA mens investorerne afventer valggyser
15:12 Novo Nordisk køber licens til teknologiplatform af Ascendis for knap 2 mia. kr.
15:11 Aarsleff skal have ny bestyrelsesformand - den gamle genopstiller ikke
15:03 Donald Trump taber 16,4 mia. kr. på tre dages eklatant nedtur i Trump Media
14:54 USA/tendens: Amerikansk valg bølger frem og tilbage - investorerer holder vejret
14:39 Baltic Dry-indekset fortsætter faldens tendens
14:19 Berkshire Hathaways kontantbeholdning når 2224 mia. kr.
14:16 Svensk regering afviser havvindparker i Østersøen
13:57 Tyrkiske aktier sendes i rødt efter skuffende inflationsopgørelse
13:46 Europa/aktier: Rygter om Burberry-salg sender luksusaktie op i grønt marked
12:01 Obligationer/middag: Renter bevæger sig sidelæns før amerikansk præsidentvalg
11:43 Aktier/middag: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valgdag
11:31 Novo-opkøb af amerikanske Catalent undersøges af EU
10:34 Boozt får banet vejen for at genansøge om forenklet momsregistering i Norge