Nyt norsk medlem af SAS koncernledelse

Udgivet den 10-01-2012  |  kl. 08:17  |  

Norske Eivind Roald bliver ny koncerndirektør i SAS med ansvar for Sales & Marketing. Han kommer fra en stilling som administrerende direktør for Hewlett Packard i Norge.

SAS' nye koncernledelse er således komplet efter omorganiseringen i september.

Der er nu både dansk, svensk og norsk islæt i lederteamet. Det danske islæt kommer fra Henriette Fenger Ellekrog, HR & Communication, Flemming Jensen med ansvar for Operation, mens det svenske foruden koncernchefen Rickard Gustafson er repræsenteret ved CFO, Göran Jansson, chef for Commercial Joakim Landholm, Benny Zakrisson, Infrastructure samt chefen for Legal, Mats Lönnkvist.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder