Obligationer/åbning: Blandet rentebillede inden nøgletal

Udgivet den 01-02-2013  |  kl. 09:05  |  

Der bliver mange nøgletal for obligationsmarkedet at holde øje med fredag, som hver for sig kan være med til at sætte stemningen ude ved handlerbordene. Mest fokus retter sig mod rapporten over det amerikanske arbejdsmarked, der præsenteres 14.30. Indtil da kan det let blive et afventende marked, spår Sydbank.

Allerede fra morgenstunden kom der fra Asien to pejlemærker: De kinesiske myndigheder offentliggjorde et PMI-indeks for fremstillingsindustrien, der viste et fald til 50,4 i januar mod 50,6 i december. Tallene er dog ikke helt sammenlignelige, da antallet af adspurgte virksomheder er mere end tredoblet og nu har rundet 3000. Samtidig er tallene særligt upræcise i tiden omkring det kinesiske nytår, som starter den 10. februar. Desuden viste den japanske arbejdsløshed en uventet stigning til 4,2 pct.

Det har dog ikke givet store udsving i obligationsmarkedet. De fleste landes 10-årige renter ligger et par basispoint højere end torsdag, mens Italien oplever et lille fald i renten.

Herhjemme er den 10-årige statsobligation med udløb i 2023 steget knap 1 basispoint til lige under 1,78 pct. i rente.

Fredag formiddag kommer der PMI-tal fra en lang række lande, heriblandt Tyskland og Danmark, samt den fælles opgørelse for eurozonen. Der ventes relativt uændrede indeks de fleste steder ifølge Bloombergs estimater.

Ud på eftermiddagen er det især den vigtige amerikanske arbejdsmarkedsrapport, der har investorernes opmærksomhed. Rapporten kan kaste mere lys over den kommende udvikling i de finansielle markeder. De seneste prognoser lyder på en uændret arbejdsløshed på 7,8 pct. og en jobskabelse på 165.000 uden for landbruget i januar ifølge Bloomberg.

Der offentliggøres desuden tillidstal fra University of Michigan klokken 15.55, og fem minutter senere kommer der data for anlægsinvesteringer og de vigtige forventningstal for industrien, ISM.

- Vi venter et afventende dansk obligationsmarked frem til arbejdsmarkedsrapporten. Bliver denne stærkere end her skitseret (160.000 nye jobs, red.) – som bl.a. Morgan Stanley forventer – kan det udløse rentestigninger, men det vil dog også afhænge af, hvad ISM-rapporten viser, lyder prognosen fra Sydbank fredag morgen.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

10:53 Coloplasts topchef har koldt vand i blodet omkring mulig amerikansk told
10:45 Riksbanken-chef: Renten er formentlig sænket tilstrækkeligt nu
10:07 Bavarian Nordic arbejder for at undgå overraskelser efter aktiechok
10:05 Coloplast-topchef: Fornuftig start på året - kan med lidt held indhente det tabte i Urologi
09:29 Tyske Infineon overgår forventninger og stiger markant
09:24 Britisk alkoholproducent dropper langsigtede vækstforventninger efter ny toldkrig
09:21 Aktier/åbning: Bavarian får store klø efter skuffende prognose i atter rød åbning
09:00 GN klar med to store lanceringer i hoveddivisionerne: Forventningerne er høje
08:59 DSV/Sydbank: Ser aktien underperforme tirsdsag efter regnskab med skuffelser
08:52 Obligationer/åbning: Lette rentestigninger fra start efter toldudskydelser
08:49 DSV OVERBLIK Q4: Leverer skuffende prognose og driftsindtjening
08:40 Coloplast-analytiker: Plusser og minusser i udramatisk kvartal uden stor kurspåvirkning
08:32 DSV's prognoseinterval lander under analytikernes forventning
08:17 Aktier/tendens: DSV og Coloplast i regnskabsfokus mens handelsbekymringer atter blusser op
08:00 Coloplast Q1: Rammer lidt over forventning på organisk vækst og driften
07:42 Aktiefutures dykker på kinesisk modtold på amerikanske varer
07:25 Råvarer: Olipriserne falder på USA's toldpause mod Mexico og Canada
07:13 Obligationer/tendens: Lette rentestigninger i vente efter toldudskydelser
06:54 Schweizisk storbank slår forventningerne
06:49 Asien: Amerikansk told kapper toppen af ellers stærk udvikling