Obligationer/åbning: Draghi kan afgøre retningen

Udgivet den 08-05-2014  |  kl. 08:59  |  

Investorerne går som ventet på listefødder forud for rentemødet i Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag eftermiddag, og den 10-årige danske statsrente holder sig omkring 1,53 pct.

Onsdag var det den amerikanske centralbankchef, Janet Yellen, der trak fokus med sin briefing af den monetære politik og de økonomiske udsigter i Kongressen, og torsdag eftermiddag er det så Mario Draghi, chef for ECB, der kommer i søgelyset i forbindelse med centralbankens rentemøde.

Med udsigterne til en forholdsvis moderat vækst i eurozonen i de kommende år og en fortsat høj arbejdsløshed samt en inflation, der ikke er i nærheden af de 2 pct., som er målet hos ECB, så burde centralbanken isoleret set lempe pengepolitikken, skriver Sydbank i sin morgenkommentar.

- Som udgangspunkt venter vi dog, at ECB vil fastholde pengepolitikken helt uændret i dag, skriver Sydbank, der dermed er helt på linje med konsensus.

Ifølge Bloomberg News venter 56 ud af 58 adspurgte økonomer en fastholdelse af den ledende rente, mens kun to forudser en rentenedsættelse.

Årsagen er, at Mario Draghi og Co. formentlig gerne vil se flere inflationstal, inden banken eventuelt skrider til handling.

- Vi venter, at ECB vil lempe pengepolitikken ved rentemødet i juni eller ved et af de efterfølgende møder. Vi vil dog ikke fuldstændigt udelukke, at ECB piller ved pengepolitikken i dag, men i så fald vil det være en stor overraskelse for langt de fleste markedsdeltagere, fortsætter Sydbank.

/ritzau/FINANS

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:30 Kalender med link - mandag den 3. marts
17:52 Europa/lukning: Trumps toldvarsel gav trykket fredagsstemning
17:15 Fredagens obligationer: Marginale rentefald præget af Trumps toldvarsler og inflationstal
17:14 Fredagens aktier: Teknisk fremgang til Novonesis mens Trump lagde låg på stemningen
15:46 USA/åbning: Nvidia atter under pres i let rød start
15:40 Nye inflationstal baner vej for rentenedsættelse i ECB - kan ske allerede torsdag
15:03 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 12. dag med plus
14:25 USA/tendens: Inflationstal tager fokus inden ventet grøn start
13:24 Greenmobilitys strategiskifte gav pote i 2024: Mere vækst venter i 2025
13:09 Trump er ved at miste grebet om Wall Street: Investorer vil snart håbe på indgreb
13:05 Gubra-aktien ramt af mindre fokus på succesfuld kontraktforretning vurderer Kempen
12:59 Skakos finansdirektør takker af efter knap tre år
12:58 Europa/aktier: Trumps toldvarsel giver trykket fredagsstemning
12:19 Obligationer/middag: Små rentefald præget af Trumps toldtrusler
11:51 Aktier/middag: Småsur fredagstemning med teknisk fokus på Novonesis og Coloplast
11:40 Europæiske inflationstal til den lave side presser renterne lidt ned
11:35 Gubra sendes til tælling efter årsregnskab
10:53 GN nærmer sig laveste niveau siden 2023 på Trumps toldtrusler
09:23 Aktier/åbning: Mærsk går til bunds oven på de seneste toldtrusler fra Trump
09:17 Aarsleff-aktien falder 7 pct. efter regnskab: Indtjeningen skuffer analytikerne