Obligationer/åbning: Renten fortsætter nedad forud for inflationstal fra USA

Udgivet den 26-01-2024  |  kl. 08:52  |  

Det danske obligationsmarked er fredag åbnet med nye rentefald.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation falder i den tidlige handel med 3 basispoint til 2,41 pct. Dermed er det rentefald, der satte ind onsdag og fortsatte torsdag, blevet udvidet.

Særligt torsdag slog renten bak, da Den Europæiske Centralbanks topchef, Christine Lagarde, var noget mere dueagtig ved pressekonferencen efter afslutningen af rentemødet for januar, hvor indskudsrenten blev fastholdt i 4,0 pct.

Fredag morgen er der offentliggjort tyske forbrugertillidstal, der viste en skuffende udvikling i februar, og i eftermiddag venter dagens højdepunkt i form af den amerikanske PCE-kerneprisdeflator.

TYSK FORBRUGERTILLID SKUFFER

Forbrugertilliden i Tyskland viste sig i februar værre end ventet.

I den fremadskuende opgørelse faldt forbrugertilliden til minus 29,7 fra minus 25,4 i januar. Her var ellers ventet en marginal bedring til minus 24,6.

Senere i eftermiddag udløses spændingen, når dagens vigtigste nøgletal i form af PCE-kerneprisdeflatoren fra USA offentliggøres.

- I dag vil der være fokus på den amerikanske forbundsbanks foretrukne inflationsmål i form af PCE-kerneprisdeflatoren, skriver Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank.

Den ventes i december at være aftaget til 3,0 pct. fra 3,2 pct.

- Aftager kerneprisdeflatoren mere, kan det presse renterne ned, fortsætter han.

Sideløbende bliver der fremlagt tal for privatforbruget samme måned, der ventes at være steget 0,5 pct. fra 0,2 pct. i november.

Klokken 16 kommer nyt om de igangværende bolighandler for december i USA, der ventes at være steget med 2,0 pct. fra en flad vækst.

Fredag morgen er der desuden offentliggjort nyt om detailsalget i Danmark, der i december bakkede 1,0 pct. fra en vækst på 0,8 pct. måneden før.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder