Obligationer/åbning: Renten retter sig en anelse efter fald på skuffende nøgletal

Udgivet den 04-06-2024  |  kl. 08:49  |  

Tirsdag sunder rentehandlerne sig en smule og sender renten på den toneangivende statsobligation op med et enkelt basispoint til 2,58 pct. efter rentefald på programmet mandag, da amerikanske nøgletal kom svagere ud end ventet.

- De begyndende tegn på afmatning i den amerikanske økonomi har presset de lange renter i USA ned. Nøgletallene fra USA har den seneste tid udfordret fortællingen om, at det går meget bedre i den amerikanske økonomi end i resten af verden. I fredags var det for eksempel privatforbruget, der kom ud svagere end ventet i april, skriver Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar inden handelsstart tirsdag.

Mandag faldt renterne globalt, da en måling af aktiviteten i fremstillingssektoren skuffende faldt i maj mod en ventet stigning. Og herhjemme blev slutfacit for den tiårige toneangivende statsobligation et fald på 6 basispoint.

Tirsdag er en ny dag med nye nøgletal på programmet. Og her er det især antallet af ledige stillinger i USA i april, der er i fokus. Det er den såkaldte JOLTS-opgørelse, Job Openings and Labor Turnover Survey, fra det amerikanske arbejdsministerium, der lander tirsdag.

Frem til tallene offentliggøres tirsdag eftermiddag ventes renterne at holde sig i ro. Rapporten ventes at vise et antal på 8,350 mio. ubesatte job i april.

Med mandagens udvikling faldt satset på rentesænkninger i USA i år til en nytårsrente på 4,92 pct. mod 4,97 pct. fredag. Det svarer til et sted mellem en og to lempelser i år, og rentefutures peger på den første til juli.

Lige nu ligger renten i USA i 5,25-5,50 pct.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

12:45 Obligationer/middag: Indledende rantefald stort set udlignet
11:46 Aktier/middag: NKT tager toppen i afdæmpet marked med lille indekplus
11:32 Flügger har begrænset vækst drevet af tocifret salgsfremgang i Polen
11:30 Demant udnævner Anne-Karen Hunt som ny chef for Diagnostics
10:45 Demant udnævner Anne-Karen Hunt som ny chef for Diagnostics
10:08 AaB venter stort underskud - nedjusterer blandt anden grundet manglende tranferindtægter
10:03 Europæiske regeringer sælger aktier i reddede banker for 119 mia. kr.
09:15 Aktier/åbning: DSV slår C25 ud af rekordkurs efter gevinsthjemtagning
09:04 Obligationer/åbning: Ugen indledes med rentefald - amerikansk rentemøde i fokus
08:48 USA/Jyske Bank: Federal Reserves rentetvivl er usædvanlig
08:27 Jyske Banks analytiker hæver kursmål for DSV efter milliardopkøb
08:26 Råvarer: Oliepriserne retter sig lidt med udsigt til rentelettelser i USA
08:10 Aktier/tendens: Genmab med lovende studiedata i C25 på rekordjagt
07:47 Sampo er klar til tvangsindløsning af de resterende Topdanmark-aktier
07:29 Valuta: Japanske yen nær årets stærkeste niveau
06:57 Obligationer/tendens: Blikket rettes mod onsdag og rentemødet i USA
06:49 Carnegie skruer op for NKT's kursmål og gentager "køb"
06:37 Genmab præsenterer lovende resultater med nytilkøbt lægemiddelhåb
06:35 Boeing er i risiko for at få sænket kreditvurdering til junkstatus
06:32 Asien: Uens trav i marked præget af fravær - fortsat spænding om centralbankmøde