Obligationer/åbning: Renten tager et spring inden europæisk forbrugertillid

Udgivet den 23-01-2024  |  kl. 08:55  |  

Det danske obligationsmarked er tirsdag vågnet op til rentestigninger på en ellers nyhedsfattig morgen.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation stiger tirsdag 4 basispoint til 2,46 pct.

Fra morgenstunden har der kun været danske forbrugertillidstal at tage bestik af, inden der fra eurozonen bliver fulgt trop i eftermiddag.

Markedsdeltagerne har måske derfor i højere grad opmærksomheden rettet mod rentemødet i Den Europæiske Centralbank, ECB, torsdag med en forventning om en fastholdt rente.

Fokus vil i stedet i højere grad være på kommentarer om startskuddet for den imødesete lempelsescyklus. Sidste uge slog ECB-chef Christine Lagarde dog fast, at renten sandsynligvis først vil blive sænket i juni.

Der venter tirsdag en foreløbig melding om forbrugertilliden i eurozonen. Tilliden har generelt været tiltagende siden september 2022, konstaterer Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel i en kommentar.

- Det skyldes med al sandsynlighed en kombination af fortsat fremgang på det europæiske arbejdsmarked og stigende realløn. Det er understøttende for privatforbruget og europæisk økonomi, fremgår det.

Forbrugertilliden ventes i den foreløbige opgørelse for januar at være bedret til minus 14,3 fra minus 15,0 måneden før. Skulle bedringen være større end ventet, kan det presse renterne op, vurderer Sydbank.

Tilbage i september 2022 var forbrugertilliden minus 28,8.

Herhjemme bedredes forbrugertilliden i januar til minus 8,4 fra minus 13,0 i december, viser tal fra Danmarks Statistik.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

11:49 Euro styrkes mod dollar efter stigning i den spanske inflation
11:38 Aktier/middag: Fokus på renter hiver banker op - markedet ramt af lidt gevinsthjemtagning
11:19 Greenmobility rejser 15 mio. kr. efter privat udbudsrunde
11:08 Boeing falder i formarkedet efter flyulykke i Sydkorea
11:05 Lavere renter presser bankerne - men der er også lyspunkter i 2025
10:32 Realkredit Danmark med godt nyt til boligejere: Ser nu større prisstigning i 2025
09:49 Basiseffekter måske bag høj spansk inflation i december - kan spise sig selv igen i januar
09:47 ECB-medlem: Handelskrig kan få Kina til at dumpe lave priser på Europa
09:19 Aktier/åbning: Vestas i grønt på negativ sidste handelsdag i 2024 - Novo trækker ned
09:18 Spansk inflation var højere end ventet i december
08:52 Obligationer/åbning: Renterne fortsætter op på årets sidste børsdag
08:40 Gubra er den suveræne danske aktietopscorer i 2024: Fedmefokus har givet pote
08:25 Nissan fortsætter ned på bekymringer om betingelserne for storfusion
08:19 Aktier/tendens: Vestas og Novo igen i rampelyset før rød start på årsts sidste handelsdag
07:53 Nvidia-leverandør under pres for at følge med efterspørgslen
07:50 USA kan fortsætte aktiedominansen i 2025
07:12 Obligationer/tendens: Lille renteplus i sigte - udsigt til minimal bevægelse for 2024
07:00 Pandora tager kontrol over hele kæden - fra produktion til butik - og det betaler sig KORR
06:48 Den japanske industrisektor viser tegn på bedring
06:47 Valuta: Yen presses fortsat over for dollar