Obligationer/åbning: Renterne kører forsigtigt med de amerikanske op

Udgivet den 11-09-2019  |  kl. 08:54  |  

Rentestigningerne, der har præget det danske obligationsmarked mandag og tirsdag, fortsætter onsdag morgen, hvor de danske renter henter en smule af det efterslæb, der er til de amerikanske ækvivalenter fra tirsdag aften.

De amerikanske renter røg nemlig i vejret i tirsdagens handel, og særligt ud på handelsdagen var der rentefremgang.

Den toneangivende tiårige rente sluttede i 1,73 pct., og niveauet holder nogenlunde ved onsdag morgen, hvor renten befinder sig i 1,72 pct. på markedet i Tokyo.

Det er 5 basispoint mere, end da de danske handlere gik hjem tirsdag. Men herhjemme er rentestigningen for den toneangivende tiårige statsobligation dog kun på et enkelt basispoint til minus 0,53 pct. fra morgenstunden.

Det følger efter rentestigninger på henholdsvis 5 og 2 basispoint mandag og tirsdag.

Med til at drive markedet er også en vending blandt de amerikanske aktier tirsdag aften, hvor kursfald blev vendt til små stigninger.

Onsdag morgen stiger futures for de tre ledende indeks på Wall Street desuden en smule, og også de europæiske futures peger på stigninger, ligesom der allerede er fremgang på de asiatiske markeder.

Fra nøgletalsfronten er det fortsat småt med større begivenheder onsdag, hvor højdepunkterne er tal for producentpriser og engroslagre i USA. Tallene får dog næppe den store effekt på renterne.

Torsdag kan der måske igen komme pres på renterne, når Den Europæiske Centralbank (ECB) holder rentemøde. Her er den brede forventning i markedet i hvert fald en rentesænkning og muligvis også en pakke med kvantitative lempelser.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
13/09/19

 
9,77%
 
13/09/19

 
7,36%
 
13/09/19

 
4,49%
 
13/09/19

 
4,15%
 
13/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder