Obligationer/åbning: Renterne stiger klart fra start

Udgivet den 29-05-2024  |  kl. 08:40  |  

Tyske inflationstal vil løbe med en god del af opmærksomheden på det danske obligationsmarked onsdag, hvor dagen er startet med en klar rentestigning efter et amerikansk hop tirsdag.

En del af løftet i USA var udløst af en overraskende høj måling af forbrugertilliden, som også nåede at påvirke den danske handel, der sluttede med en rentestigning på 4 basispoint for den toneangivende tiårige statsobligation.

Men stigningerne i USA fortsatte også ud på aftenen, og herhjemme udløser det et renteplus på 5 basispoint til 2,63 pct. fra start for den tiårige statsobligation.

Nøgletalsmæssigt er onsdagens højdepunkt tyske inflationstal for maj, der offentliggøres klokken 14, men allerede midt på formiddagen - klokken 10 - lander målingerne fra flere af de tungeste delstater, hvilket kan give et godt fingerpeg om den samlede retning.

Fra morgenstunden er der desuden også blevet budt på forbrugertillidstal fra Tyskland, der er Europas største økonomi og dermed vejer tungt i det samlede billede for Den Europæiske Centralbank (ECB).

Forbrugertilliden endte i målingen for juni knap så grelt som ventet, da den steg til minus 20,9 fra minus 24,0 i maj. Konsensus blandt økonomerne var ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News en stigning til minus 22,5.

Forventningen til ECB er lige nu - inden denne uges mange inflationstal, der rundes af med samlede tal for eurozonen fredag - at centralbanken vil levere sin første rentenedsættelse i denne cyklus ved mødet i starten af juni.

Fra USA er der interessant nyt ud på aftenen dansk tid, hvor Beige Book, som tegner et billede af den samlede økonomi med indtryk fra de 12 distrikter under den amerikanske centralbank, Federal Reserve, præsenteres.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

12:40 Amerikansk hårde hvidevareproducent stiger på rygter om muligt bud fra Bosch
12:29 Europa/middag: Delivery Hero og Just Eat sendes ned efter bud på konkurrent
12:22 Øget bekymring for mpox sender Bavarian Nordic på himmelflugt, vurderer analytiker
12:20 Mette Frederiksen ser stærk kommende Nato-chef i Mark Rutte
11:54 Bavarian: Ny og farligere udgave af mpox spreder sig angiveligt i Afrika
11:44 Aktier/Barclays: Investorerne er ikke længere så skræmte af udsigten til fransk valg
11:43 Mark Rutte bliver Natos næste generalsekretær
11:42 Rapport: Realkreditlån burde være billigere
11:35 Obligationer/middag: Renterne kravler op - tysk forbrugertillid skuffer
11:28 Storbank ser analytikerjusteringer for Danske Bank på 2-3 pct. efter opjustering
11:14 Aktier/middag: Bavarian Nordic sendt på himmelflugt frem mod vaccinenyt - Carlsberg dykker
10:36 Bavarian søger om godkendelse af chikungunya-vaccine i Europa
10:12 Danske Bank opjusterer forventningerne - har færre nedskrivninger
09:40 Deliveroo løftes på rygter om opkøbsinteresse fra Doordash
09:07 Aktier/åbning: Zealands sejrsstime stoppes af aktiesalg med rabat i ellers lysegrøn start
08:53 Obligationer/åbning: Renterne kravler lidt op fra start - tysk forbrugertillid skuffer
08:44 Green Hydrogen afslutter pålidelighedstest: Giver mulighed for bindende kontrakter
08:41 NKT har stærk ordrebog - men det er indregnet i prisen vurderer Jyske Bank
08:17 Aktier/tendens: Zealand Pharma i fokus med løftet aktiesalg i positivt marked
08:01 Tysk forbrugertillid tager overraskende dyk i måling for juli