Obligationer/åbning: Rolig rentestart på dag med forbrugertillid og rentereferat fra USA

Udgivet den 26-11-2024  |  kl. 08:58  |  

Efter klare rentefald mandag er tirsdagen startet uden store udskejelser på det danske obligationsmarked.

Der er ellers nok at forholde sig til tirsdag, hvor investorerne blandt andet holder øje med udviklingen i Mellemøsten efter skriverier mandag om en muligt forestående våbenhvile mellem Israel og Hizbollah.

Markedet skal også forholde sig til udtalelser af USA's kommende præsident, Donald Trump, mandag aften om, at han fra dag ét i embedet vil indføre en told på 25 pct. på alle produkter fra Mexico og Canada. Og import fra Kina får en ekstratold på yderligere 10 pct.

Det er meldinger, som tirsdag har lagt pres på de europæiske aktiefutures, mens renteudsvingene foreløbigt har været begrænsede.

Herhjemme ligger renten på den tiårige danske statsobligation tirsdag morgen 1 basispoint højere i 1,97 pct. efter et klart rentefald mandag på 7 basispoint.

Mandag var det Trumps nominering af Scott Bessent som ny finansminister i USA, der satte dagsordenen for en dag med stigende aktie- og obligationskurser.

RENTEREFERAT FRA USA

Renten på den tiårige amerikanske T-bond faldt mandag 13 basispoint til 4,27 pct. i forhold til fredag. Tirsdag morgen forrentes den tiårige T-bond med 4,29 pct. på markedet i Tokyo.

Taler af centralbankcheferne fra Frankrig, Portugal og Finland kan i løbet af formiddagen få lidt opmærksomhed, men ellers er det igen en dag med amerikansk fokus. I eftermiddag, kl. 16, offentliggøres forbrugertilliden i USA, hvor der ventes en stigning til 111,4 i opgørelsen for november fra 108,7 i oktober.

Og kl. 20 offentliggøres referatet fra novembermødet i den amerikanske centralbank, Fed, som dengang sænkede renten med 25 basispoint til 4,50-4,75 pct.

- Referatet fra rentemødet lige efter valget kan i dag give et fingerpeg om udsigten til endnu en rentenedsættelse på det næste møde i december. Federal Reserve sænkede renten to dage efter valget med 25 basispoint, men rentemarkederne er kommet i tvivl, om Fed følger trop med en ny rentenedsættelse i december, skriver chefanalytiker Kim Fæster fra Jyske Bank i en kommentar.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

11:58 Obligationer/middag: Rolig rente i en urolig global nyhedsstrøm
11:45 Aktier/middag: Novo stryger til tops i surt indeks styret af Trumps toldtiltag
11:22 Dollar styrkes bredt oven på trusler fra toldglade Trump: Men euro går mod strømmen
11:15 Nissan trykkes af Trumps toldtrusler og fastholdte produktionsnedskæringer
10:40 Danske Bank før kapitalmarkedsdag hos Tryg: En sikker havn i en usikker verden
10:19 Europæiske bilaktier presses af Trumps toldtrusler
09:33 Britisk ISS-konkurrent skuffer på udsigter og manglende aktietilbagekøb
09:18 Aktier/åbning: Klart fald i C25 anført af Vestas og Ambu efter Trumps toldtrusler
08:58 Obligationer/åbning: Rolig rentestart på dag med forbrugertillid og rentereferat fra USA
07:59 ISS sikrer sig trecifret millionaftale med stor life science-virksomhed i Danmark
07:58 Asetek planlægger fortegningsemission efter respit hos kreditor
07:57 Aktier/tendens: Rød dansk aktiestart i vente efter Trumps toldtrusler
07:41 Elbilproducenten Rivian sendt op efter forlig med Tesla
07:08 Råvarer: Udsigt til våbenhvile mellem Israel og Hizbollah holder olieprisen i ave
06:56 Obligationer/tendens: Toldtrusler, forbrugertillid, Mellemøsten og rentereferat i fokus
06:42 Asien: Told og tariffer trækker tænder ud på asiatiske tigre
06:34 Ambu får indledt dækning af Bernstein med anbefalingen "market perform"
06:34 Mærsks asiatiske konkurrenter falder tirsdag efter udsigt til våbenhvile i Mellemøsten
06:32 Asien: Told og tariffer trækker tænder ud på asiatiske tigre
06:32 Valuta: Dollarstyrkelsen vil ingen ende tage