Obligationer/åbning: Rolige rentemarkeder forud for Powells høring i Senatet

Udgivet den 09-07-2024  |  kl. 08:53  |  

Der er ro på renterne fra åbningen på det danske obligationsmarked tirsdag.

Dagens vigtigste begivenhed ligger sidst på eftermiddagen - kl. 16, hvor den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, deltager i den halvårlige høring i Senatets bankkomité.

- Powells indledende tale er fra tid til anden blev offentliggjort i løbet af dagen, og det kan også ske i dag, pointerer Jyske Bank i en kommentar.

Renten på den tiårige danske statsobligation ligger tirsdag morgen uændret i 2,50 pct.

Fokus i eftermiddagens høring af Powell i Senatet vil vanen tro være på centralbankchefens syn på økonomien og i særdeleshed på udviklingen i inflationen.

Her fremhævede formanden senest i sidste uge på en konference i Portugal, at økonomien udvikler sig i en "disinflationær retning".

- Man har haft nogle mindre gunstige økonomiske data, så jeg tror, at selv om han ikke vil være ekstremt dueagtig, vil han efter min mening være mere dueagtig end høgeagtig, og så må vi se, hvad forbrugerprisindekset bringer, siger Tony Farren, administrerende direktør hos Mischler Financial Group, til Reuters.

Powell deltager onsdag også i en høring i komiteen for finansiel service i Repræsentanternes Hus. Her kommer der også tal for udviklingen i forbrugerpriserne i juni, og her spås ifølge Bloomberg News en stigning på månedsbasis med 0,1 pct. mod en flad udvikling i maj.

På årsbasis ses forbrugerprisernes vækst dog at aftage til 3,1 pct. i juni fra 3,3 pct. i maj.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Siemens Energy endte i rekord efter AI-løfte fra Trump
17:08 Onsdagens aktier: Ørsted fortsatte nedturen i let rødt C25
17:06 Onsdagens obligationer: Renten endte fladt på trods af ECB-taler
16:22 Ny tiårig statsobligation bliver den toneangivende til februar
16:11 Italiensk NKT-konkurrent i rekord på aflyst ameikansk fabriksprojekt
16:00 Goldman om Ørsted: Nyt tilbageslag kan være på vej
15:51 USA/åbning: Netflix fører an i bred tech-optur
15:42 Amerikansk forbrugsvaregigant i hopla på ødsle forbrugere
14:38 USA/tendens: Netflix tager fokus med vild kundehøst i ventet grøn åbning
14:08 Vestas og Ørsted er blandt seks danske selskaber på bæredygtig liste
13:29 Europa/aktier: Indeks på rekordkurs med svensk AI-selskab i top
13:17 Siemens Energy er flyvende på undervurderede muligheder inden for gasdrevne AI-datacentre
12:32 Genmab-partners salg af guldæg lever op til seneste prognose
12:16 Vestas får milliardordre i Ukraine
11:39 Obligationer/middag: Renten bevæger sig sidelæns før Lagarde går på talerstolen i Davos
11:38 Aktier/middag: Novo tager fronten i grønt C25 mens Ørsted fortsætter nedtur
10:28 ECB's Lagarde afviser at være bagud med rentenedsættelserne
10:23 DFDS-topchef: Kapacitet i Middelhavet skal tilpasses - ser nettooverskud nær breakeven i 2025
09:30 H+H er ifølge Danske Bank en opkøbskandidat: Hæver anbefaling til "køb"
09:27 Aktier/åbning: Grøn åbning med Novo Nordisk i top - DFDS i stiv kuling efter melding